– Bare lidt om dette satans liv
Det er dejligt, at det snart er jul. Mere er der ikke at sige. Forbruget stiger og væksten holdes ved lige og folk bliver federe end godt er. Men movember er slut og nu er Black friday også forbi. Thanksgiving er overstået med en fest. Halloween er vi også forbi. Nu er det jul og cool, og jeg er tabt for ord.
I morges så jeg en mand gå rundt med en blæser og blæse blade væk. Det gør mig altid glad. Jeg var tæt på at stå af cyklen og give ham en krammer. Jeg er dog ikke altid så udadvendt, så jeg cyklede bare smilende forbi ham. Med lidt held, står han der igen i morgen.
Men hvorfor så overhovedet være medlem? Hvorfor ikke spare de penge, når jeg nu alligevel ikke gør brug af skidtet? Fordi der kunne komme slemme tider. Men så kunne man jo melde sig ind igen, kunne man ikke? Jeg er ved at starte virksomhed op, og selvom vi ikke kommer til at tjene alverden, hvis overhovedet noget, så er det også et problem i forhold til A-kassen. For er man så til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvis svaret er nej, så er der lukket for dagpengene. Hvis svaret er ja, skal man søge fuldtidsstillinger alt, hvad man overhovedet orker.
Så hvis jeg ikke får dagpenge, bør jeg så ikke melde mig ud af A-kassen? Man bliver jo ikke mere arbejdsløs end jeg er nu. Det er jo som at have en ekstra forsikring man ikke har brug for.
På den anden side, kan jeg jo også hæve mine dagpenge og søge mine jobs og så melde mig fra, når den tid kommer. Så kan jeg jo få mig en ekstra cykel eller noget.
I går så jeg også tv tv tv. Jeg så Michael Jeppesen møder…..Bodil Jørgensen, Uffe Elbæk og Mette Frederiksen. Bodil og Uffe er mine typer. Skæve og skøre og kreative. Mette virker skræmmende. Jeg er så fordomsfuld over for magtfulde kvinder. Havde hun været en mand, havde jeg ikke tænkt videre over udsendelsen, men det gør jeg nu. Jeg stempler hende som skræmmende fordi hun er en kvinde, der er nærmest overskarp i sine formuleringer. Hun er åbenbart en hård chef, men er det ikke også det vi har brug for i de satans ministerier, så det ikke er embedsmændene, der bestemmer det hele. Jeg tror faktisk godt, at jeg kan lide Mette Frederiksen. Jeg er ikke sikker. Hun splitter mig. Hvis Venstre vinder næste valg, så tror jeg at Mette bliver formand for socialdemokratiet og statsminister om 4-5 år.
I dag har jeg holdt næsten hjemmedag. Jeg har dog også løbet næsten syv kilometer med Jesper, men jeg blev sgu så forpustet. Jeg har set tre afsnit af Indefra med Anders Agger. De handlede om Christiania, AGF og et ældre tyrkisk ægtepar. Det er godt TV og Anders er en god mand fra Juelsminde, som er en god journalist.
I går så jeg 1989 af Anders Østergaard. Temaet var vildt spændende om Ungarns rolle i jerntæppets fald. Stilen var ikke helt min. Der var lavet noget smart noget med at lægge stemmer på politikerne fra dengang. Det var altså en slags fiktion, der også var fakta, men så alligevel ikke faktion og måske alligevel ren fakta. Hmmm. Interessant film og respekt til endnu en Anders for at lave noget, der er anderledes. Jeg ved dog ikke bare helt om det er min stil.
Og til slut må jeg bare sige, at jeg er blevet totalt vild med Matthew McConaughey. Han er jo fantastisk i både True Detective og Dallas Buyers Club. Jeg må se at få set Mud og den der De Caprio film om ulven på Wall Street.
Jeg er så evigt træt af kendte mennesker og velgørenhed. Jeg er så træt af Movember og Team Rynkebys ture til Paris. Så træt af folk, der løber penge ind. Hvornår begynder folk at gøre noget i stedet for at være så forbandede pseudoagtige. Se mig jeg cykler op ad et bjerg, og jeg gør det i en god sags tjeneste. Det giver INGEN mening. Som Manics engang sang: ” if you really care wash the feet of a beggar. Så tag det latterlige overskæg af og stik en narkoman en seddel i stedet. Og I behøver ikke fortælle det til nogen, at I gør det.
Men så kom der en privat besked fra Folkeklubbens trommemand. Han ville gerne have min e-mail, for så ville han da lige sende mig en digital udgave af pladen. Og det fik han og det gjorde han. Det var så overraskende fornemt. Så nu er jeg udover at være begejstret for musikken også svært tilfreds med bandet som mennesker. Service er der jo ikke meget af i det her land længere.
Folkeklubbens plader er fantastiske. Små perler i en verden af dårlig musik. Køb dem og bliv glad og rørt i hjertet. Det er det hele værd.
I morgen skal jeg købe to plader. Den nye med Lars Hugorm og den nye med Folkeklubben. Det er dansk og det er garantrisse godt. Lige nu hører jeg Kopy.
