I dag har jeg holdt næsten hjemmedag. Jeg har dog også løbet næsten syv kilometer med Jesper, men jeg blev sgu så forpustet. Jeg har set tre afsnit af Indefra med Anders Agger. De handlede om Christiania, AGF og et ældre tyrkisk ægtepar. Det er godt TV og Anders er en god mand fra Juelsminde, som er en god journalist.
I går så jeg 1989 af Anders Østergaard. Temaet var vildt spændende om Ungarns rolle i jerntæppets fald. Stilen var ikke helt min. Der var lavet noget smart noget med at lægge stemmer på politikerne fra dengang. Det var altså en slags fiktion, der også var fakta, men så alligevel ikke faktion og måske alligevel ren fakta. Hmmm. Interessant film og respekt til endnu en Anders for at lave noget, der er anderledes. Jeg ved dog ikke bare helt om det er min stil.
Og til slut må jeg bare sige, at jeg er blevet totalt vild med Matthew McConaughey. Han er jo fantastisk i både True Detective og Dallas Buyers Club. Jeg må se at få set Mud og den der De Caprio film om ulven på Wall Street.