Så er det søndag. I stuen sidder ungerne og spiller diverse elektroniske digitale spil. Jeg sidder og ser fodbold og surfer på internettet. Lene er på vej hjem fra Berlin. Vi skal snart have aftensmad. På komfuret står rester fra gårsdagens boller i karry. Det smagte i går lidt af mel og meget af salt og en anelse af karry. Skal man varme det igen eller finde noget frem fra gemmerne? Måske man bare skulle koge noget pasta og smide lidt bacon i og så kalde det Pasta ala carbonara og så håbe det bedste. Ungerne har i dag fået morgenmad og slik. De har også fået lidt vand, så de klarer sig nok. Måske man lige skulle tage 1. halvleg af Manchester City – Arsenal inden man går sådan helt og aldeles i panik.