I dag var jeg en tur hos en pølsemand. Det er ikke så tit det sker, men i dag tog Thomas og jeg sgu chancen og tog til pølsemanden. Vi fik begge en ristet hotdog og en cocio. Den ristede havde rødkål og jalapeños på, og det havde pølsemanden været i avisen med. Det smagte godt, men man kunne ikke spise uden at spilde. Pølsemanden sagde dog, at hvis ikke man spildte i hans bix, var det fordi man ikke havde fået nok på sin hotdog.
I bilen derop hørte vi lidt musik, der lød som polka. Det var soundtracket fra Underground, som er en super fed syret film. Thomas var imponeret over, at jeg kendte filmen og da jeg fortalte, at jeg havde den på DVD ville begejstringen ingen ende tage. Sådan kan livet have sine små lyspunkter.
