Nok er det mørkt og koldt udenfor, men det er også det, det er. Det er nemlig ikke vådt eller gråt. Det er sort og iskoldt. Det kan jeg lide, og når Guns ‘n’ Roses flyder i de røde hovedtelefoner og hunden går sådan nogenlunde pænt og ikke skider alt for meget i de pæne forhaver, så går det sgu nok det hele. Jeg elsker kulden. Jeg lever med mørket og det sorte, mens jeg hader det grå grå grå våde pisvejr, som det altid er i fucking november.
