Måned: juni 2016

Jeg har kun mine ord. Mine ord på papir og på en skærm og fra en mund. Når de er ude af kroppen, er jeg nok engang et tomt hylster på vej mod mellemtiden. Røv og nøgler er ikke meget værd i en nutid uden fragmenter. Jeg laver mig en vision og kalder den 2043. Det år jeg senest vil forlade denne jord. Indtil da, skal det bare gå. Efter Det kan det godt gå ad helvede til.

Information, kommunikation, fremmedgørelse, computer, telefon, tekstbehandling, skjorter, slips, flade sko, kærlighed, ingenting, uendelig søgen, sved, nej, brev, forladt.

Jeg tager på Tinderbox. Vi ses derude. Det bliver en fest.

Det er på tide at komme i gang med bloggen igen. Det er jo for ingen andens skyld end min egen, at jeg skriver her. Jeg er nu flyttet i lejlighed, og her roder ret så meget. Jeg er træt og uoplagt efter mange dage på farten. Jeg har bare lyst til kaffe og afslapning. Om lidt vil jeg rydde lidt op, men først kaffe. Jeg overvejer en løbetur senere, men jeg ved ikke om jeg er for doven. Det er også min plan at hente mine cykler i denne uge. Nu må vi se.

Jeg er ret langt nede på skalaen i tro på job. Jeg tror helt seriøst ikke på, at jeg passer ind nogen steder. Det skal der laves om på, så jeg skal have noget hjælp af en psykolog eller coach eller noget i den stil. Livet er ikke altid nemt, men jeg flyder ovenpå og smiler alligevel.

I weekenden var jeg på tur med højskolevennerne. Den årlige sommerhustur. Det er altid en dejlig tur.

I går hørte jeg dette nummer. Historien er at forsangeren fik den sunget af sin mor som barn. Moderen kom på hospice, og han kom og sang den for hende. Jeg græd, da jeg hørte den, sådan er det at være en blød mand i en jazztid.