Måned: december 2016

Dette program med Stephen Fry viser sgu meget godt, hvad det er jeg ligger og tumler med. Det viser også, hvordan det både er noget skidt, men også noget godt. Det viser også at medicin virker og ikke virker. Det viser, at det kan være en dødelig sygdom. Jeg kan godt lide Stephen Fry.

 

Det er lidt underligt, at de seneste to psykoanalytikertyper jeg har snakket med begge synes jeg skal være terapeut. Det er nærmest meta.

I nat så jeg en dansk komedie, der hedder “Kolbøttefabrikken”. Den tager pis på psykiatrien og det alternative i en fin lille fortælling. I bund og grund siger den, at medicin mod depression er dumt, men det er alternativ behandling også. Den var lidt sjov uden at være meget andet end en fin lille vittighed i filmens verdenshistorie. Nu ser jeg film med Sean Penn. Den er lige gået i gang og hedder This must be the place. Will Oldham har skrevet teksterne til musikken, der er skrevet af David Byrne. Ser interessant ud. Når den er slut vil jeg sikkert cykle mig en tur. Hokus Pokus mig i fokus.

Note til fremtiden. Denne jul har været forfærdelig. Heldigvis er den snart slut. Ingen børn, intet træ, ingen gaver ingenting. Selvvalgt faktisk. Jeg orker ikke mennesker. Er gennemført fiasko og det gør ondt.

Lægens ord var, at løbet er kørt. Ingen helbredelse, kun håb om fleksjob. Og så starter kampen sikkert med kommunen, der ikke er enig, og så står man der midt imellem og kan ikke bruges til en flyvende fis. Bare fordi man går i bad og smiler pænt, når man er ude i byen. Patienten er mere syg, end han giver udtryk for, var lægens ord på papir.

Til gengæld kan man se meget fjernsyn. Helt alene i en lejlighed man på ingen måde har lyst til at være i.

Hvis man ikke var så bange for at dø, kunne man jo gøre en ende på det hele. Men man er bange for at dø og har også lovet, at man ikke gør noget dumt. Crap. Gider ikke 2017. Gider ikke udgive en bog, der i sandhed ikke er noget specielt. Vil bare have fred.

Dem her hører jeg meget for tiden. Hører ikke efter teksterne, men elsker musikken.

 

I dag er alle lykkelige, på nær de, der ikke er. Sådan er livet så dumt. 

Jeg er ved at være godt vred. Det hele er dumt og uretfærdigt. De gode bløder og de onde fester. Jeg forstår ikke denne verden og kender ikke min egen vej. Det kan ikke være rigtigt. Hver mand for sig. Hvert menneske forseglet i sin egen lille puppe. It sucks.

 

Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det bare ikke. Jeg forstår ikke noget af noget. Jeg troede ellers det ville komme med alderen.

Memo skal memoreres, at I dag var en god dag. Både med unger og uden unger. Både med aftensmad og spil og ro på hele vejen igennem. Der blev både set julekalender og sendt kærlighed ud til verden. I dag var en god dag.

Det er jul, der er cool. Jeg har ingen børn i min lejlighed, så jeg ser ikke julekalender. Det er første gang i mange år. Til gengæld hører jeg julekalender. Jeg hører Anders Lund Madsens julekalender på p1, der handler om Poul og Nulles julekalender fra 1980, der kørte på DR1. Det er meget meta, men også meget sjovt.

I forbindelse med ovenstående fandt jeg også frem til Poul og Nulles I sandhedens tjeneste, som ligger på Danmarks Radios Bonanzaside. Det er også både meta og skørt, men også fint. Jeg fik genset lidt af første afsnit i går, og måske jeg ser videre inden jul.

Til slut er der Rytteriets julekalender på DR2. Det er sjovt og en anelse sort. Det er ikke så ringe endda, specielt ikke efter at Tage er vendt tilbage.