Måned: januar 2017

I går var jeg i biografen med to venner. Vi så den tyske film “Min far Toni Erdmann”. Det er en lang film, der ikke har den store handling, men den er vidunderlig. Vi var alle ret så berørte af filmen, da den var slut. Så fin så fin på mange måder.

 

Det blev til kaffe og spejlæg i den lille lejlighed her til formiddag. Sidder og tænker på, hvor fjollet verden er. Det har den nok altid været, men det undrer mig dog. Tager små skridt hele tiden for at komme ud i verden igen, men må også indrømme at depressionen har ramt hårdt denne gang. Glæder mig til forår og lys.

Det gik så åbenbart ikke ikke at tage piller hver dag. Så det gør jeg igen nu. Det hjælper sgu lidt på det hele.

At man ikke kan holde sit liv ud og samtidig ikke gøre noget ved det. Ikke holdbart. 

Der skal ske noget radikalt i 2017. Alternativet eksisterer ikke. Alt for meget tid med computer for sig selv skal ændres til noget andet. Aner ikke, hvordan man gør. Der er meget, jeg ikke ved. Det handler nok om noget natur, men det må også omhandle andre mennesker og noget med nogle fællesskaber. Sådan kan man have så mange planer.