Måned: februar 2017

Jeg ligger alene ved poolen. Ved en pool. Jeg er på Tenerife med børn og ekskone. Vi har også Johanne og Frederik med. Johanne er også lige blevet skilt. Det hele er noget rod, men så alligevel så har vi det ret så godt hernede. Vi hygger og griner og ironiserer over livet og verden. Sidste år var vi to par af sted, i år er vi tre singler. Det er skørt og meget moderne. Vejret er godt. Damerne er ude og shoppe og drengene spiller på deres telefon på værelset. Mig. Jeg ligger bare her. Jeg kan ikke så meget andet, og det er ikke så skidt endda. 

Jeg tager for få billeder. Jeg læser for få bøger. Jeg ser for meget fjernsyn. Jeg løber for lidt. Jeg cykler en anelse. Jeg køber for lidt. Jeg danser ikke. Jeg drikker kaffe i ny og næ. Jeg lever og overlever. Jeg er lige her. Det går nok.

Trump har i den grad gjort det mere interessant at leve i denne moderne herlighed. Evigt underholdende og crazy. Det skal nok gå helt galt for ham og hans kumpaner.

I mikrokosmos snakker jeg med kommunen om at komme tilbage i job. Problemet er ikke, at jeg ikke kan, men at jeg flere gange har knækket nakken. Det kan være svært at forstå, når man møder sådan en charmetrold som mig. Nå men det går nok. Gad dælme godt snart i gang med at lave bare et eller andet. Så meget fjernsyn er der jo heller ikke at se.

Pillerne virker. Venlafaxin har fjernet depression og social angst. Det er også værd at tage med.