Måned: oktober 2017

Er ret så taknemmelig for at være kommet i praktik på Brandts, men de sidste par dage, har det været ret kedeligt. Jeg har fået alene rundt i et depot og fundet fotos til en udstilling. Jeg bryder mig ikke om at gå rundt alene. Jeg er bedst til at arbejde med andre. Når jeg er alene på et depot, bliver jeg vist bare træt og doven og en anelse frustreret. Det var bare det.

Det er snart amerikansk fastelavn, som er meget mere uhyggelig end den danske. Eller det vil sige, måske er den mere uhyggelig, men måske den overhovedet ikke er amerikansk, men mere keltisk i sin stil. I den forbindelse er jeg begyndt at faste igen to gange om ugen. Det lyder skørt, men det er overraskende godt for både hovede og krop. Jeg gjorde det før jeg blev skilt, og nu er jeg åbenbart kommet så langt, at jeg kan gøre det igen. Jeg gider ikke gøre det helt så stramt, så det er bare noget med at jeg ikke spiser noget mellem aftensmad den ene aften og aftensmad dagen efter. Og jeg overholder det nok heller ikke, når det er ferie og sådan. Men as we speak er det vist 21 timer siden jeg sidst spiste. Det var en shawarma, som jeg havde med hjem efter tur på pubben og se Liverpool få smæk og AGF få smæk. Så har man jo fortjent en shawarma.

Det er torsdag og jeg har ikke været på arbejde i dag. Jeg er syg. Ikke noget alvorligt, bare sådan forkølet med træthed og ondt i halsen. Oppustet er jeg også. Jeg var svag i morges, da jeg valgte ikke at tage på job, men set i bakspejlet var det en god beslutning. Søvn og hvile har hjulpet en del på det. I morgen er det fredag, det er der ikke så meget at gøre ved.

Klokken er 16.34 og der er gået et minut siden jeg skrev overskriften på dette indlæg. Jeg hører den korte radioavis og morer mig. Udenfor regner det og på komfuret steger frikadellerne så småt færdigt. Det er en slags hverdag med en slags job og børn, der er henholdsvis til fodbold og hos veninde. Om et par dage fylder jeg 44 år. Det har været 44 år med op- og nedture. Lige nu går det op, som i frem og det er godt.

Så gik der lige 5 måneder uden et skriv på denne blog. Jeg var færdig. Havde ikke mere at bidrage til verdens skriverier. Alt var sagt og fortalt. Og Livet kørte bare videre med op- og nedture og ny kæreste og så ikke kæreste og så kæreste og så videre. Og så med praktik på museum og kollegaer igen, og børn, der var søde og dumme. Og mig, der var sød og sur og alt muligt mellem himmel og jord. Og det var ikke sommer på trods af at det burde være det, og så cyklede jeg lidt og spiste lidt kage og så videre.

Men nu er det oktober igen. Om kort tid bliver jeg 44 år gammel eller ung om man vil. I mit hovede er jeg stadig en lille dreng, der har en lang diskussion med en gammel bitter mand. Og sådan er det bare.

Jeg vil skrive lidt igen. Det gør mig godt. Og nåh ja, jeg har lært at lave en rubriks kube – så kan man da noget.