Måned: november 2017

Jeg hader tømmermænd. Jeg har haft dem i weekenden og mistet alt overskud. Nu er det mandag og jeg er stadig træt og irritabel. Skændes med min dreng og synes jeg er verdens største idiot. Jeg hader at drikke, men gør det alligevel, da det er sådan, man er social i dette land. Det er så dumt. Jeg er så dum. Selvhad og pis og lort og så regner det i øvrigt udenfor.

I morgen tager jeg til Brasilien med rejsemakker Lasse. Vi skal på studietur og se fodbold. Fodbold må ende med at blive min levevej. Jeg håber, jeg scouter den næste Eder eller Socrates og sælger ham til Barcelona for 2 milliarder kroner. Jeg håber også jeg får løbet en tur på Copacabana og spist lidt is og drukket lidt kolde øl.

I Danmark er der koldt, men flot. Det er også helt i orden, så slipper man jo for de værste insekter og andet kryb.

Det er fredag. Datter hos veninde. Uro og skænderi mellem søn og far. Faderen ser fjernsyn. Sønnen på sit værelse. En  negativ spiral skal vendes. Livet går op og ned.

Bertelsen går og går i mit tv. Kierkegaard gik også meget og fik store tanker. I dag gik jeg også et par timer. Jeg kan godt lide at gå. Den rolige bevægelse og så tankerne, der er mere rolige og rare og kommer i en stille strøm. Ikke som i en tom lejlighed, hvor de fosser rundt og rundt og rundt og rundt. På min tur tog jeg også billeder. Jeg holdt også en lille pause under en stor bro med mange biler på.

Det er J-dag. Dagen, hvor man kan drikke sig fuld i juleøl for første gang i år, hvis man da ikke lige havde en kasse blålys stående fra sidste jul. Det er så vildt og så fedt og så ungt og jeg orker det bare overhovedet ikke. Jeg har bare været hjemme. Jeg forsøgte at se “Nærkontakt af tredje grad”, men jeg kunne ikke koncentrere mig, så i stedet så jeg noget andet og vaskede op og hørte Leonard Cohen. Om lidt vil jeg gå i seng med “Therapy” af David Lodge. Det er en god bog.