Bertelsen går og går i mit tv. Kierkegaard gik også meget og fik store tanker. I dag gik jeg også et par timer. Jeg kan godt lide at gå. Den rolige bevægelse og så tankerne, der er mere rolige og rare og kommer i en stille strøm. Ikke som i en tom lejlighed, hvor de fosser rundt og rundt og rundt og rundt. På min tur tog jeg også billeder. Jeg holdt også en lille pause under en stor bro med mange biler på.