Skal lige vaske op og gøre lidt i stand inden unger kommer. Skal vente dem om under en time og kan ikke tage mig sammen, men har i det mindste lige spist to Snickers og set lidt tv.
Måned: december 2017
Det er da ved at være jul
Jeg mangler vist lige at købe et par julegaver. Jeg mangler så meget, men sådan er det jo. Jeg har vist nok fået styr på en del regninger i dag, og det er jo det samme stavet forfra såvel som bagfra, så det er bare alletiders. Jeg drikker også portvin, som jeg fik i julegave af den der arbejdsplads. Portvin er udelukkende en god ting. Det skal nok gå det hele.
Nu sner det
Jeg har været ude og forbruge i dag. Jeg har købt både smartphone og toiletpapir og et lille stykke med røget makrel. Det er ret nemt at være menneske. Udenfor sner det og jeg savner mine børn så meget, at min mave gør ondt.
Lørdag og solen skinner
Jeg har lige været en tur i Fakta. Det var imponerende. Solen skinner så fint og jeg venter på, at Tony kommer forbi eller i det mindste fortæller mig, hvor jeg skal møde op til kaffe. I mellemtiden er der fodbold i fjernsynet. Sådan er det så tit.
Dårlige dage i det kolde nord
Nogle gange bliver det hele bare for meget for mit lille hovede. Derfor gik jeg hjem fra job onsdag og i seng. Der har jeg været siden. Sådan går det i ny og næ og det er der ingen, der kan forstå. Det kostede mig så lige min datters 10-års fødselsdag. Det har været dage med dårlige drømme og dårlige drømme og den konstante tvivl om ting er virkelige eller drømme. Det er noget pis. Nu er det fredag, og verden er stadig en anelse ond.
Måske er der ikke tilfældigt at denne sang er udkommet i dag.