Måned: februar 2018

I dag har jeg taget skjorte på. Det gør jeg ikke så tit, da de skal stryges sådanne skjorter. Jeg har ikke noget strygejern og ej heller sådan en damperting, der åbenbart er det nye sort. Skjorten er dog blå og nogenlunde ukrøllet. I radioen spiller Rolling Stones fra en tid, hvor jeg ikke engang var født. Tiden er en underlig ting. Udenfor er det så koldt og hvidt, at jeg overvejer at investere i et par skøjter til brug på en skovsø, der muligvis eller muligvis ikke fryser til hård skøjtebane inden længe. Det kunne være hyl.

Tiden går og kommunen og mig er ved at finde ud af en løsning på dette hersens arbejdsliv. For mange ture i asfalten har taget på den gamle og han orker ikke flere. Et roligt fleksjob til at starte med, kunne være så fint. Derefter er fremtiden usikker. Det er den for alle, og det er nok meget godt.

 

Det eneste fine billede jeg fik taget.

Det er søndag, som det har været så mange gange før. Jeg er startet dagen så stille, som det overhovedet kan lade sig gøre. Klokken er 12.25 og jeg har ikke engang fået bukser på endnu. I mit fjernsyn siger verden farvel og tak til Sydkorea for et fint vinter-ol. Udenfor er det frost og snevejr, og det kan jeg godt lide. Jeg håber i løbet af dagen, at få bukser på og måske bevæge mig ud i verden med mit kamera og tage et billede eller to af verden i sne. Indtil da vil jeg se fjerner og drikke kaffe. Sådan er det.

Jeg har meget snart læst tre bøger i dette herrens år. Jeg startede med fjerde bind af Jesper Steins krimiserie om politimanden Alex Steen. Det er nogle fine bøger. Hvordan de er sammenlignet med andre danske krimier ved jeg ikke så meget om, da jeg ikke læser så mange af den slags og der udkommer en milliard om året, men jeg kan lide Steins bøger. Endnu bedre kan jeg lide den svenske Fredrik Backman, der er mest kendt for bogen “En mand, der hedder Ove”. Jeg har læst “Min mormor hilser og siger undskyld” og forsættelsen af denne “Britt-Marie var her”.  Det er svensk hverdag kombineret med humor og meget fine betragtninger om livet i en forholdsvis moderne verden. Min Mormor… handler om pige Elsa, hvis mormor dør. Mormoderen har efterladt Elsa en slags skattejagt i form af en håndfuld breve hun skal aflevere til beboerne i den opgang, hvori de bor. På den måde møder vi en masse skæbner igennem den 7-årige piges fantasiverden, som hun har opfundet med den afdøde mormor. Britt-Marie er også med i denne bog og er en ret så irriterende personage i starten. I fortsættelsen følger vi Britt-Maries kamp for et nyt liv i en lille svensk skodby ved navn Borg. Det er ret godt. Britt-Marie bliver involveret i et fodboldhold til trods for, at hun ikke har noget som helst lyst til det eller forstand på denne sport. Jeg elsker den måde Backman skriver på og hans humor. Heldigvis har han skrevet flere bøger. Det er godt.

Kigger i min fjerner på mænd og damer i sne og på ski og med både vanter og briller på. Det er hyggeligt. Jeg var vild med OL, da jeg var en lille dreng. I dag er det mere bare baggrundsstøj til en verden, jeg som altid aldrig helt forstår.

Hvis man tager alle pengene fra de arbejdsløse, så vil de ikke kunne købe mad og andet godt. Så ville mange butikker skulle lukke og det vil skabe flere arbejdsløse. De ville ej heller kunne betale deres husleje og dermed blive smidt ud af deres lejligheder og huse. Så ville udlejerne tabe penge og boligpriserne falde markant. Hvornår går det op for folk, at man ikke bare kan tage penge fra de fattige og på den måde gøre samfundet rigere?