Jeg håber, at sommeren 2018 går over i historien som den varmeste nogensinde. Jeg håber ikke, at sommeren 2018 er den nye standard. Det har ikke regnet i næsten to måneder og i denne uge lover vejrudsigten, at temperaturen hver dag sniger sig over 30 grader. Det er varmt og ting brænder. Skovene brænder i Sverige og i Grækenland. I Danmark er det heldigvis stadig kun markerne, der har været ild i, men det er som om en enkelt glød kunne sætte ild i hele landet. Det er godt, vi har et havnebad i Odense. Det er godt, vi har et hus, der er nogenlunde køligt at opholde sig i. Og så er det nok også meget fint, at man ikke skal slå sin græsplæne, da græsset på ingen måder vokser, men er gået i dvale og venter på den første regn. 
Måned: juli 2018
Mandag
Det er mandag i sommerferien og alt er stille. Folket er taget på ferie og jeg sidder stille i min have og tillader mig at nyde den danske sommer. Og så sidder jeg bare her og undrer mig lidt over livets herlige tilfældigheder. Undrer mig lidt over, hvorfor jeg er gået i stå med at læse, men tænker så, at det er fordi, der er sket så meget nyt på det seneste. Sådan er det jo. Man kan jo kun lige nå de ting, man når, og jeg har da både vasket tøj og flyttet og set VM og cyklet og været på festival på det seneste. Og det er så fint. Gud hvor jeg holder af provinsens ro og afslappethed. Det er så fint. Om lidt vil jeg gå i Rema og handle lidt. Måske jeg vil købe ind til at lave spaghetti med tomatsovs i aften. Måske jeg bare køber is. Man ved det aldrig. Det hele beror på tilfældigheder.
Tinderbox 2018
Der er gået en uge siden #Tinderbox18 sluttede og det er på tide med en evaluering af årets festival.
Tinderbox er gået hen og blevet en byfest i Odense. Og det er på ingen måder negativt ment. Tværtimod er det en fremragende byfest med godt humør, gode mennesker og på den måde samlende for den lille by på den lille ø. På den måde er programmet måske ikke så vigtigt som på andre festivaler. Folk kommer lige så meget grundet stemning som musikken. På den måde minder Tinderbox måske mere om Skanderborg end Northside.
Når det er sagt, så skal der jo spilles musik. TInderbox er delt i to – tre dele. For det første er der de store scener og for det andet Magicbox. Magicbox trækker mange mennesker til og er uden tvivl et kæmpe hit. Det er ikke noget for mig, men jeg er dog imponeret over den stemning DJ-scenen har. Rockscenernes program er varieret og måske svært at finde en rød tråd i, men det er fint for mig. Så hører jeg også noget nyt. Jeg er dog mest med for det sociale og byfesten, så det gør mig ikke det store, hvem der spiller, så længe det hele ikke bliver techno.
I år var jeg mest pjattet med Prophets of Rage. De var bedre end jeg havde frygtet og det var stort at se nogle af ungdommens helte samlet til vrede og hård rock/rap. Mere af det Tinderbox. Yungblud var fed. Madness var kedelige. Alanis fik mig i knæ. CV var stille, men fin. Dizzy gav den gas. Depeche var en supersigning. Jack White skulle nok have spillet dagen før, jeg var næsten for træt til at høre hans guitaronani.
Moonshine var et fedt og festligt tiltag. Tænk, at den gamle dansede så længe og var så glad. Lækkert.
Maden er stadig god på TInderbox, specielt flæsketegsburgeren fra Gastroteket.
Der var 45.000 på pladsen i år. Det er efter min mening lidt for mange. Det var første gang, der var køudfordringer på festivalen. Og det er bare sådan lidt træls, men så var det heller ikke værre. Tinderbox er generelt en meget meget meget velorganiseret festival.
Det bedste var dog det sociale selskab. Hvis man skal spejle sig i sine venner og derudfra sige noget om sig selv, så er jeg en ret så funky og fed og sød fyr. Jeg har brugt ugen på at være taknemmelig over, at kende så dejlige mennesker. Vi grinede og drak og røg og dansede og krammede og det var så fantastisk. For satan nogle dejlige mennesker.
Der er nu 51 uger til næste #Tinderbox og jeg glæder mig allerede.
