Måned: september 2018

En dag helt alene stort set. Bare slappe af og læse lidt. Og høre lidt radio. Og cykle en tur med god ven i det fine septembervejr, der både blæser og skinner så fint. Så lidt fjerner og fodbold og makrel med røræg. I morgen er det noget med arbejde igen. Det er nok engang blevet søndag i september.

Siden jeg var en lille dreng, har hverdagen været en kamp. Når kampe varer længe nok uden, man vinder, så bliver man træt. Jeg sidder lige her og er sur på livets vilkår. Jeg er så træt altid. Jeg er udbrændt, men kæmper mig igennem hver dag, selvom alt, jeg tænker på, er at sove. Jeg har sjældent lyst til noget som helst, men hygger mig ofte, når jeg alligevel tager af sted til arrangementer. Det er skørt. Jeg er træt. Jeg har ikke lyst til noget. Nu sidder jeg så bare her ved computeren igen, mens Bob Dylan spiller fra anlægget. Det er ikke så ringe, men jeg kunne godt sove lidt, hvis det skulle være.