Det er lørdag. Lørdag i provinsen, som jeg plejer at beskrive det. Det er lørdag og jeg kæmper med at vågne. Jeg er altid træt som en junkie, når jeg vågner og specielt i weekenderne, hvor der er mulighed for mere søvn end, hvad vækkeuret tillader. Det er skørt, at man ikke bare vågner og er frisk. Det er skørt, at man skal bruge medicin for at falde i søvn og i princippet også kunne bruge noget at vågne på. Fald ned og vågn op. Og så videre i en lind strøm ud af livets lange vandløb.
For tiden læser jeg Kafka og har en dejligt arbejde. Jeg har skadet mit ben ved at spille fodbold, men er ved så småt at komme tilbage til normalen igen. Liverpool har vundet Champions League og livet er generelt helt OK.
