Måned: december 2020

Det er stadig juletid. Det er anden juledag. Det er en dag med julefrokoster og grin og måske en sild og måske en snaps. Det er også en dag med en voldsom trafik. Vi skal frem og tilbage og ind over og ud over og op og ned og syd og vest og øst og nord. Til sidst ender vi trætte hjemme i sofaen. Fødderne oppe og et lille glas med vand til at tage den værste fornemmelse i munden. I England spiller de fodbold og kalder det hele for Boxing Day.

Det er juletid. Jeg er alene i mit rækkehus. Her i de sidste dage af 2020 ser det ud til, at jeg muligvis har raget Covid-19 til mig. Jeg har symptomer, og jeg har været tæt på en smittet person. Jeg har tidligere på året haft symptomer, men der var jeg sikker på, at det ikke var Corona, men blot forkølelse. Det var også tilfældet. Denne gang er jeg dog i tvivl. Jeg hælder helt klart mest til, at jeg er smittet. Testen, jeg tog i går, viste sig at være inkonklusiv, så det var hverken en dreng eller en pige. I morgen skal jeg testes igen. Tænk, hvis jeg slutter 2020 med at få The Wuhan Flu. Så tæt på vaccinen og så tæt på juleaften. Det er skørt, men meget passende for 2020.

For mig har 2020 været et udmærket år. Jeg havde en kæreste i henved et halvt år. Hun var sød, men vi var ikke skabt til hinanden, så det gik ikke. Danmark har været lukket ned og været fyldt med afstand. Det har været ganske fint for en introvert type som mig, der ikke bryder sig om at stå i kø eller være alt for tæt på alt for mange mennesker. Liverpool vandt det engelske mesterskab efter 30 år uden et eneste af slagsen, og jeg er stadig ret så glad for mit job. Jeg tror ikke Covid-19 ender med at tage mig af dage, men mon ikke, det gør, at Lenes forældre ikke kan holde jul med Lene og ungerne, da de har været tæt på mig. Det er jo sådan det er.