Stedet han boede var noget rod det var ikke fordi der som sådan var beskidt men der var rod tingene stod ikke lige og meget var usorteret Det havde været helt ok i et hus på landet i udkanten i den rådne banan hvor man bare kommer forbi og drikker en øl og ikke går op i gamle cykler, der står og venter på at blive kørt væk men i byen gik den ikke der bor man ikke sådan der skal tingene være mere lige og pap skal køres væk og i en container til pap og metal i en anden container og snart også mælkekartoner så der kan komme styr på det hele måske lige pånær tankerne der hellere ville være i udkanten og måske endda ryge cigaretter og drikke øl og stille og roligt bare lade tiden gå uden helt at have kontrol over pap og metal og mælkekartoner i snorlige rækker.