Kommunikation

Jeg arbejder med kommunikation. Derfor kan jeg nu sidde på min terrasse og arbejde. Jeg arbejder med kommunikation. Derfor giver mit arbejde ikke nødvendigvis mening. Jeg arbejder med kommunikation, men jeg er oplært til at gå i skole og svare på spørgsmål. Spørgsmål fra læreren. Jeg arbejder med kommunikation og brækker mig til tider i lårtykke stråler over manglen på mening med at arbejde med kommunikation. Jeg arbejder med kommunikation fordi jeg ikke er sej nok til selv at kommunikere. Fordi jeg ikke er sej nok til selv at skrive en bog. Jeg arbejder med kommunikation, men det er jo ikke et arbejde. Jeg beskæftiger mig med kommunikation, men kommunikerer ikke meget med andre mennesker. Jeg beskæftiger mig, men laver ikke meget. Jeg sidder på min terrasse og stirrer blindt på et træ. Jeg er det træ. Det træ er mig. Vi har i hvert fald begge en rød bluse på.

Print Friendly, PDF & Email

2 meninger om “Kommunikation”

  1. Henrik – du er en poet – af den seje slags. Du har så meget potentiale.

Lukket for kommentarer.