Der er et billede, jeg ofte tænker på. Det hænger på min gamle skole, Forældreskolen i Aarhus og er et blandt mange billeder af afgangsklasser. Dette er fra 1954. På billedet sidder min mor som en af flere piger. Hun er 16 år, og hun er pæn. Det er de andre også. De er pæne og velklædte. Det er ni år efter krigen og de ser alle så fine og gode ud. Min mor er flot. På en af de andre gange hænger afgangsklassen 9x fra 1989 og yderst til venstre står jeg. Jeg har lidt for langt hår, en t-shirt, der hænger ud over et par slidte cowboybukser og et lettere fjoget blik. Der er 35 år mellem de to billeder, men i virkeligheden er der meget længere. Det er i sandhed to forskellige verdener. Min mor boede med sine forældre og sin ældre søster tæt på skolen i en stor villa. Min morfar var bankmand og min mormor var hjemmegående, som man nu var dengang. De havde det godt økonomisk. Min mor ønskede at blive ingeniør, men fik ikke lov, og måtte i stedet tage til takke med en tur på bankskolen. Hun fik job og et liv som enlig i en del år. Jeg kender ikke disse år, men da hun er omkring de 32 møder hun min far. De bliver gift, da hun er 34 og som 36-årig får hun mig. Efter et par år i en villa i Randers flytter hun fra min far og til en lejlighed i et boligkompleks i Viby ved Århus. Efter yderligere et par år, rykker vi til rækkehuset i Tranbjerg, hvor hun bor til sin død for et par år siden. Det gik ned ad bakke for min mor. Hun var så pæn og flot, da hun sad der som 16-årig. 30 år senere boede hun alene med en umulig dreng i et rækkehus i Tranbjerg i 80’ernes glade forfald. Hun gjorde, hvad hun kunne for at give mig et godt liv, men noget gik galt mellem os. Jeg var umulig og hun gav måske op og drak måske lidt for meget vin. Inden hun døde fik jeg givet hende en krammer. Hun var mere interesseret i, hvordan jeg havde det, end hvordan hun selv havde det, da hun lå der med slanger i næsen og drop i armen. Hun var en god dame, men jeg nåede bare ikke at opleve det, da der gik hverdag og skilsmisse og dårligt arbejde i den. Verden var måske ikke bedre i gamle dage, men den var mere enkel. Det kan jeg godt savne.
