For fanden da også. Jeg ved snart ikke, hvad jeg kan skrive på denne lille, men aldeles ubetydelige blog. Mit liv går rigtig rigtig fint for tiden, og jeg kan mærke, at min hud bliver glattere og glattere som følge af den glansbilledeffekt, der har ramt den lille familie i Odense.
Det er altid noget, at TV sender ting som Sandhedens Time, Talent 2008 og Vild med dans, så jeg stadig kan blive bare en anelse vred fra tid til anden. I går aftes var jeg dog mere end almindeligt glad i låget, da jeg var med Jensen til teatersport på Alibi i O’ense C. Jeg fik ikke engang lov til at betale for indgang, da vi var skrevet i døren, og de fire skuespillere var megasjove. Rasmus, som er en rar fyr med svage hænder, var megasjov og den gamle her grinede sgu højt et par gange eller tre. Dejlig dejligt og atter dejligt.
Jeg lover snart at finde noget, jeg for alvor kan blive sur over, for det er som om, det skaber mere debat og bedre indlæg på bloggen.
Life is sweet……………….i øvrigt en super film af Mike Leigh.
Det var fantastisk at ha’ dig med Henrik – det må vi gøre snart igen:-)
Jeg synes i øvrigt, at Rafa er en kæmpe klovn, hvis han fryser Agger ud – det bliver sgu’ svært at holde med LFC, hvis de behandler en af vores bedste spillere på den måde.
Og nu vinder AGF også to i træk, så kan du overhovedet forlange mere 🙂