Jeg har brugt en del tid i kælderen i dag. Jeg har forsøgt at forberede mig til mine timer i morgen, men har også sovet 2-3 timer i gæstesengen hernede…….jeg var træt og en anelse stresset. I morgen skal jeg møde nogle unge elever, som jeg håber er søde og rare, og sammen skal vi se nogle film og snakke om dem bagefter. Morgendagens program står på en kort introduktion af Film Noir med efterfølgende start på Touch of Evil, snak om postmodernisme i film og start på Wild at heart og til sidst en hurtig dramaturgisk gennemgang af Dawn of the dead.
Som vikar er rammerne jo frie, så jeg håber, at jeg kan få tre sjove og hyggelige uger, men jeg er nu lidt nervøs, det indrømmer jeg gerne, for jeg er jo sådan en, der indrømmer sådan noget.
Her til aften var jeg oppe af kælderen og se Michael Moores Sicko, og jeg må altså indrømme, at jeg er helt vild med Moore. Det kan godt være, at han manipulerer, men han sparker samtidig konservative og pengegriske sataner lige i mellemgulvet, og det eeeeeeeeeeeeelsker jeg. Fed film, super film lige som Roger and me, Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11 var det.
Og der kommer snart en ny:
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Jeg håber, det gik godt. Men det gjorde det selvfølgelig. Du er både klog og flink og klog – så kan ungdommen sgu ikke forvente mere.