Det kører ikke helt optimalt for Liverpool Football Club i øjeblikket. Nok er vi i semifinalen i Champions League, ligger til en fjerdeplads i Premier League og så har Stevie Gerrard og Fernando Torres til sammen scoret over 50 mål tilsammen i år, men noget er helt galt i kullisserne. Liverpool ejes af Tom Hicks og George Gillett, men de to kan ikke døje hinanden og snakker ikke sammen. Liverpools direktør hedder Rick Parry og sammen med Liverpools tidligere ejer David Moores, Tom Hicks’s søn og George Gilletts søn udgør han Liverpools bestyrelse. Hicks vil af med Parry, men kan ikke fyre ham, da hverken Moores eller Gillett er enige. Gillett vil bare gerne ud af klubben, men vil ikke sælge til Hicks, men til Dubai International Capital, men han kan ikke sælge en eneste aktie uden at have fået lov af Hicks, så det kan han heller ikke. Dubai International Capital vil gerne købe klubben. Det vil Hicks også, men…Tjahhh. Manager Rafael Benitez er ikke så gode venner med Rick Parry, men vist ved at blive gode venner med Hicks. Hicks vil i hvert fald gerne være gode venner med Rafael. Parry og Moores holder tæt sammen og har indtil videre Gillett på deres side. Moores har fortrudt, at han solgte til de to amerikanere, men kan ikke gøre noget nu. Og nu er klubben fyldt med gæld, og hvem skal betale den? Og hvornår kommer det nye lovede stadion?
Confused? You will be in the next episode of Liverpool FC.
Her er det seneste interview med Tom Hicks, der siger alle de rigtige ting, men har han en skjult dagsorden?