What the fuck


Nu er dette jo Henriks blog, så jeg må godt navlepille om mig selv, mit og kun mit og mig og kun mig, så det gør jeg sgu.

My brain’s messing with my head – på andre måder kan jeg ikke sige det. Jeg er oppe i dag for første gang siden tirsdag og mit humør er faktisk OK, i går var jeg ved at blive gal. Gak gak og fucking gak og jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker. Det er faktisk lidt uhyggeligt, og jeg er også noget bekymret for det hele, må jeg indrømme, men jeg kæmper videre. Det er sgu kun Jack Nicholson der kan være cool på en galeanstalt og jeg vil altså også være cool. Men det er vist noget med, at jeg snart på tale med nogle flere læger, for det her går ikke så helt og aldeles vanvittigt godt. Lene kæmper en brav kamp, faktisk har jeg aldrig set hende så sej og smuk som nu. Jeg er bange for at miste hende og for at miste Aske og Nana, ja generelt er jeg vist bare bange.

Nu er så spørgmålet om man overhovedet må skrive om sådanne emner på en blog, eller om man skal holde sig til X-factor og fodbold. Hvad nu, hvis kommende arbejdsgivere, tidligere elever eller bare ganske almindelige fodfolk fik nys om dette. Ja hvad så? Så lærer de nok noget om livet og bliver bare en anelse klogere, og hvis de har et problem med det, så må de tilbage til deres småborgerlige huler i ligegyldige midtjyske byer.

I et forsøg på at gøre verden mere farverig, har jeg bestilt billetter til mr. cool himself Bonnie “Prince” Billy, der gør mig den ære at spille for mig og mine venner i Tivoli den 8. juli – selvom jeg ikke glæder mig nu, ved jeg, at det bliver fedt.

Og så vil jeg have mig en ny bærbar computer. Det bliver nok en Macbook, men jeg ved det ikke endnu. Jeg har brug for en bærbar computer til, hvis jeg måske skal ud og erobre verden til næste år. Mulighederne for en verdensturné er i hvert fald til stede, og kommer muligheden, så tager jeg den sgu.

Print Friendly, PDF & Email

Her tænker du på “What the fuck”

  1. Coach for pokker…for det første er jeg ked af at høre, at du ikke har det godt. Dog er det positivt at du melder klart ud, i stedet for at kæmpe med det hele selv. Det lyder dog som om, at mere professionel assistance er vejen frem! Og lad dem ikke spise dig af med lykkepiller (klamt ord i øvrigt…), jeg tror at samtaler er en meget bedre og mere langsigtet løsning.

    Jeg synes du skal købe en MacBook – jeg har i hvert fald været glad lige siden jeg fik min! Det er godt at du har overskud til at købe billetter til koncerter, selvom du ikke glæder dig nu. Hvis du bare tvinger dig af sted, skal det nok blive godt.

    Jeg vil meget gerne tale mere med dig, jeg har i hvert fald oplevet min fair share weltschmertz, og selvom jeg ved meget lidt om grunden til dit dårlige humør, har jeg i hvert fald været der selv.

    Jeg har crazy travlt, men kan selvfølgelig finde tid til en god ven…og ellers kan du starte med at sende mig en mail, du har vist adressen.

    Kærlig hilsen Ricki.

Lukket for kommentarer.