Jeg hader det, når ting bliver væk. Når man bare leder og leder og ikke kan finde det, man leder efter. For tiden er det coveret til den nyeste CD med Bright Eyes, der er væk. Coveret var specielt og ret fedt – ja det er det stadigvæk, hvorend det så er. Cassadaga som pladen hedder er fremragende og jeg hører den hele tiden, men jeg savner altså det cover. Og nu i disse Ipod-tider vil nogen måske spørge: “Hvad bruger man et cover til?”. Man bruger det til at slappe af og nyde, når man hører musik. Sådan bare sidde og læse teksterne og se på billederne, mens musikken roligt spiller fra et stereoanlæg. Jeg er ikke så god til at bruge min tid på at lytte og læse covers, som jeg var engang. Husker specielt det fantastiske cover til Beastie Boys’s mesterværk Paul’s Boutique, hvor jeg kunne ligge i timevis og høre CD’en forfra og forfra og bare læse teksterne og nyde musikken – fuck hvor var det fedt. Nå for at folk kan få en god oplevelse vedhæfter jeg også lige en video med Bright Eyes – smukt og vidunderligt og så alligevel en anelse desperat. Tak til Søren for endnu engang at have præsenteret mig for musik, jeg kom til at elske.
Jeg er vældig enig – det er frygtelig træls når ting blir væk – men skal man se noget positivt i at ting blir væk, så er det at man ofte kommer til at savne det utrolig meget, og glæden når man så (forhåbentlig) finder det tabte igen kan være overvældende…..og gennem sådanne oplevelser blir man gjort opmærksom på det man holder rigtig meget af. 🙂
Kloge ord fru Larsen. Jeg tænker lige lidt over dem og vender dem i mit hoved og læser dem allegorisk og tager dem som en kompliment.
Sidst jeg tjekkede var jeg nu Frk. Larsen idet Frue var med et andet navn….men det er blot en bi-ting.:-)