En tur i skoven


Det er da blevet til en tur i skoven i dag. Aske var som altid meget fotogen og glad, når han holdt far i hånden. Han er ikke så glad for bare sådan at gå selv, men på billedet går det alligevel godt. Man kan altså godt sige, at billedet lyver, for Aske var ikke glad, når han ikke havde far i hånden…altså lige pånær på billedet…og så lyver billedet vel ikke, men det fortæller heller ikke hele sandheden. Sådan er det tit med billeder. Når man ser billeder af folk, der er på ferie, er de altid glade og i godt humør, men vi mennesker har også en tendens til enten at kigge væk eller at smile, når vi bliver fotograferet. Nå nu skal dette ikke være en lektion i fotografiets sandhedsværdi, men bare en understregning af, at jeg stadig er her og ikke har meldt mig ud…ikke helt i hvert fald.

Jeg har også set fodbold i dag. Liverpool og Chelsea spillede 0-0 i en ørkenvandring af en fodboldkamp. Jeg kan ikke lide Chelsea. De er så dyre og så overlegne og så blå.

Print Friendly, PDF & Email

Her tænker du på “En tur i skoven”

  1. Han er sateme en dejlig knægt :)!

    Du kan få lov at så Chelsea sammen med mig på torsdag! Du skal bare møde op hos SuperJensen! Eller i det mindste svare 🙂

Lukket for kommentarer.