Og så skal jeg skrive en mail til Knausgård. Han har lavet en bog om fodbold, og den har jeg bestilt, men ikke modtaget. Jeg skal lave en bog om fodbold med Esben og Lasse. Jeg skal tage mig sammen og skrive bedre end jeg gør. Jeg skal være fokuseret og jeg glæder mig sgu da til det.
Ellers er det vel bare at sige, at det sgu bliver tidligt mørkt i denne tid. Og julesneen falder ikke hvid. Jeg hoster som et svin på steroider. Jeg elsker og hader og holder om og holdes om og har ondt og ikke ondt og alt ramler så alligevel i ny og næ. Det er sådan det er. Det er sådan vi kører.
I morgen spiller Liverpool mod Manchester United. Det bliver ikke sjovt. Liverpool taber, men hvad filan og så videre kan jeg da gøre ved det. Det er sådan det er. Det er der ikke noget at gøre noget ved. Ikke for mig i hvert fald. Det må andre rode med. Jeg fokuserer på lyset og kærligheden og på ikke konstant at være sur og bitter. Det er ikke altid nemt. Med musik i ørerne, når det dog nemmere end normalt.