I dag for et år siden døde min mor. I dag er min gode ven Jesper blevet far til en dreng. Sådan går set jo. Jeg savner min mor på en lidt underlig måde. Jeg savner min far på samme måde. Der var så meget vi ikke fik talt om, så mange ting vi ikke snakkede om. Jeg forstår nu endnu bedre, hvorfor Knausgaard måtte skrive om sin far. Han kunne ikke andet. Jeg håber jeg får snakket med mine børn. Jeg er dog ikke sikker. Jeg håber min mor havde et godt liv. Jeg er ikke sikker. Jeg var ikke nogen god søn. Min far var heller ikke nogen god mand at være gift med. Men hun havde Jørn i de sidste 23 år. Det var godt.
