Så skete det. Jeg er blevet fyret på gråt papir. Jeg har været for meget syg og jeg kunne ikke se mig selv komme tilbage og så bliver man fyret. Bum. Hvad skete der med det perfekte liv og den gloværdige karriere? Endnu engang er man en fiasko. Men hvad fanden er det, som at det er, at jeg ser i mit ellers knap så kønne spejlbillede. Det kan da ikke være, jo minsandten………et smil. For jeg har fået det møj møj bedre og familien kører møj møj bedre, og så må man jo bare erkende at arbejdet ødelagde mere end det gjorde godt.
I weekenden var vi endda et smut i Berlin. Lene løb halvmarathon. Hun er så dygtig. Jeg løb ikke. Jeg gik rundt og tog billeder og drak lidt øl hist og her. Det var fint.
