Arhhh det gode liv, hvor man er morgensur døgnet rundt. Hvor overskud er noget der, som hos Vestas, hører fortiden til. Arhhh at bide af sine børn og knurre af sin kone. Åh og Ih og hvor dejligt at ligge på sin seng og kigge på verden gennem et internet uden huller i. Åh fryd. Åhhhhhh fryyyyyd.
Det var jo næsten en sang. Så mangler vi bare en, der kan lægge musik til, og vupti er der et hit hjemme. Titlen skal nok være noget ala “en smule under gennemsnittet men med økonomien i behold”
Ariel og Ditlev blev fyret i dag. De er store kanoner. Store kanoner kan også ramme ved siden af. Tillykke med friheden til de to herrer. Det gik ikke så godt for hr. Manning. Han fik 35 år bag tremmer for at afsløre krigsforbrydelser. Krigsforbryderne fik ingenting, hvad skulle de da også have det for. Jeg hørte et fint lille indslag om overvågning på P1 i dag. Vi bliver overvåget for vildt og ingen overvåger overvågerne, der ikke kan holde styr på deres dokumenter og filer. 1984 er muligvis snart 30 år siden, men det er også ret tæt på her. Gider ikke uddybe, find det selv. Det var på P1 i dag ved 15.30 tiden.