I dag sender jeg en pæn hilsen til personen, der opfandt cykelhjelmen. Vi var to af sted i vådt føre. På vej over en lille bro bremser Niels. Det må man ikke på en våd og glat bro. Han styrter. Jeg bremser også i et desperat forsøg på at undgå ham. Det lykkedes, men jeg slår smut nedad broen og rammer hovedet i det våde grus, da mit styrt stopper. Det blev til lidt skrammer og blå mærker. Så ved man, at man lever. I morgen skal jeg sikkert ud igen. Jeg har ikke det store imod smerte. I hvert fald ikke den fysiske.
