Hvor er livet dog sindssygt. Det går op og ned og op og ned. Vi bliver født, vi har det godt, vi bliver forelsket og til sidst dør vi allesammen en latterlig fucking død. Og i mellemtiden bliver vores fodboldhold slået konstant af trælse modstandere og vi bliver fyret fra jobs vi alligevel ikke gider have. Vi læser bøger og ser film. Vi elsker og hader. Vi cykler og går og tager bilen i biografen og på cafe mens landmanden sår og ingen kan få nok af hverken det ene eller det andet. Jeg elsker så meget, men jeg har også ondt og konstant dødsangst. Jeg har de smukkeste børn og den dejligste kone og er en forholdsvis mild bipolar adhd depressiv paranoid skizofren neurotisk prut uden andre talenter end tale af guld og nydelse af kaffe og chokolade. Nu er det så jul, og så bliver vi fede og grimme og pivhamrende hvide i vores nordeuropæiske hoveder. Op og ned og op og ned. Man burde dope sig med alskens designerdrugs og bare glemme op og nedture. Bare sidde i en sofa med hænderne i skødet og høre det fineste musik, mens verden drøner af sted med overbefolkning, racehad, æbleskivebagning, blomsterbinding og andet fuldstændigt fantastisk fra start til mål. Peace out og god jul til alle i det her land, hvor jeg jo bare bor.
