Der er for meget uro og planløshed i de danske vuggestuer – siger Socialminister Benedikte Kjær, og det skal der strammes op på, så børnene kan blive bedre til at koncentrere sig, når de kommer i skole. Det er åbenbart pga. en form for hippipædagogik, der hærger det danske land, at pædagogerne ikke snakker nok med børnene. Sådan må og skal det ikke være. Og fucking bla bla bla blaaavr. Nu skal pædagogerne strømlines og til at have mere kontakt med børnene. Kontakt med børn er fint, men børn lærer fanderme mere af leg med hinanden end ved at blive sat til opgaver af voksne mennesker. Jeg er få sider fra at færdiglæse Jens Andersens Kirkegaardbiografi, og jeg må nok sige, at jeg er noget mere imponeret af Ole Lund Kirkegårds “hippipædagogik” end jeg er imponeret over ministre og folketingsmedlemmer i dette land. Selv om alt peger i den anden retning i forhold til, hvordan man bør undervise og lege med børn, er de tosser godt på vej tilbage til den sorte skole. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at visse DF’ere gerne så revselsesretten genindført, og når Benedikte nu vil begynde at gøre børnene mere koncentrationsklar fra vuggestuen, ja hvor er vi så på vej hen. Børn skal lege med børn ikke med voksne. Børn skal have deres private rum og huler, hvor de voksne ikke kan komme ind. Derfor er en skov altid en bedre legeplads end en super de lux designet legeplads af nyeste model. Problemet med mange nye legepladser, er jo at tingene kan bruges på een måde. Der er kun een, som så bliver den rigtige, og hvis ungerne løber op ad rutsjebanen i stedet for at rutsje ned, får de at vide, at det de gør er forkert, for sådan bruger man ikke en rutsjebane. Men her tager de voksne fejl, for her er det ikke dem, der er eksperterne. Det er børnene. Det er min søn på 5, der ved hvordan man bruger en rutsjebane og ikke mig. Han leger hver dag på den, hvorimod jeg sidst kørte i rutsjebane i 2007, hvor jeg i øvrigt sad fast og blev påkørt af en stor tysker, så hvad fanden ved jeg overhovedet om det. Lad nu de børn lege, og lad nu pædagoger og lærere få friere spil. De ved sgu mere om unger end I gør inde på Christiansborg.
Så til politikernes evigt nye uduelige forslag, kan jeg kun sige.
Godt ord igen, maskinstormer!
OK – godt ord igen. Eller nej sgu. Jeg er harm over den måde vores samfund vil putte i kasse og strømline. Mere fri leg og kunst i hverdagen. Men jeg er glad for at være en maskinstormer.
Hej, Henrik. Det der sammenstød mellem dig og tyskeren – findes det på video? Jeg gad sygt gerne se det. Kram.
Nej ,fandme ikke godt ord igen! Det er jo rigtigt og vigtigt og sandt – alt det, Henrik skriver. Tak for ordene.
Og ja, Baunvig har jo ret, det der tyskersammenstød – det vil jeg sgu også gerne se 🙂
Tyskersammenstødet fandt sted i den største og længste vandrutsjebane i badelandet i Weissenhäuserstrand. Jeg sad fast og kunne bare høre ham komme susende bagfra. Jeg var forberedt. Det var han ikke 🙂 – sådan går det, når far lige skal vise ungerne, hvordan tingene skal skæres.
Mimosemænd, tsk. Selvfølgelig har Henrik ret. Og derfor "godt ord igen, maskinstormer". Det kan godt være at pædagogerne skal have fri tøjler, men de skal fandme også bruge dem til andet end at drikke kaffe med hinanden. Så brug dog jeres faglighed, hav dog ambitioner. Det er det, der mangler i daginstitutionerne, ikke bundne omgangsformer med ungerne, og de eneste der kan gøre noget ved det, er pædagogerne selv, som efter min mening tit er for slappe og uambitiøse og tror for lidt på sig selv. Basta! Kh Nina