Jeg har kun mine ord. Mine ord på papir og på en skærm og fra en mund. Når de er ude af kroppen, er jeg nok engang et tomt hylster på vej mod mellemtiden. Røv og nøgler er ikke meget værd i en nutid uden fragmenter. Jeg laver mig en vision og kalder den 2043. Det år jeg senest vil forlade denne jord. Indtil da, skal det bare gå. Efter Det kan det godt gå ad helvede til.
