I dag bød på årets første træningstur på cykel. Det blev til 41 km sammen med Morten, som jeg kender fra fodboldbaren her i Odense. Tempoet var ikke super, men det var jo også første tur og tempo kommer ikke af sig selv. På ruten var vi ved at blive påkørt af en bilist, der overså sine hajtænder og drønede ud foran os, så vi måtte hive i bremserne. Han begik en fejl, og det kan vi alle komme til. Problemet var bare, at da jeg råbte efter ham, standsede han bilen, rullede vinduet ned og spurgte hvad mit problem var. Jeg svarede, at han havde overset sine hajtænder og hvis ikke vi havde bremset hårdt op, havde han ganske givet kørt os ned. Han grinede og sagde, at der havde været masser af tid. Hvorfor indrømmer folk aldrig deres fejl og siger undskyld? Han kunne have reddet situationen ved at have sagt undskyld og spurgt om vi var OK. I stedet betvivlede han vores anfægtelser. Hmmm det synes jeg desværre ofte jeg er ude for med bilister. Mon det er mig, den er gal med?
Her til aften blev jeg færdig med Paul Austers Illusionernes bog, som faktisk var ret fin. På sengebordet ligget nu fjerde del af Min Kamp. Den må jeg snarligst i gang med.
