Da jeg var en lille dreng, havde min storebror en kæreste, der hed Lise. Jeg var vel ikke mere end 8-9 år og Lise var vel omkring de 20 år. Jeg var helt vild med Lise, hun var det sødeste og smukkeste jeg nogensinde havde set. Når jeg tænker tilbage på min barndom og tiden i et sommerhus tæt på Ebeltoft, tænker jeg tit på Lise. Hun var noget helt særligt for mig. Hun holdt af mig og jeg blev simpelthen altid så glad, når jeg så hende. Lise er kun et minde, og jeg husker ikke, hvor længe hun var kærester med min storebror. Kan huske, at hun vist blev designer eller noget i den stil. Kan også huske, at der i mine bunker med minder i kælderen ligger et brev fra Lise til lille Rud, som hun kaldte mig. Kan også huske, at hun kom forbi sommerhuset selv efter hun ikke var kærester med Thomas længere. I dag fik jeg en mail fra min storebror – Lise er død. Lige nu sidder jeg i sofaen og tuder lidt. Jeg har ikke set Lise i over 25 år tror jeg, men hun var alligevel et smukt minde i en til tider grå verden. Hvil i fred kære Lise.
