Når man læser dette indlæg, kommer man også tæt på, hvordan mit arbejde er. Jeg er ofte overladt til mig selv og mine egne idéer. Det er fint nok, men til tider går man bare i stå. Jeg har ingen kolleger rundt om mig, og mine to forsøg på at få en kontorplads gav ingen mening, så nu har jeg bare accepteret, at det er sådan livet er. Jeg er sådan set frisk nok og klar til at give den gas, når jeg har folk omkring mig, som jeg spiller sammen med. Når man bare sigger i sofaen, ja så går det sgu i stå engang imellem. Jeg har sådan set rigeligt at give mig til, men det går bare lige så langsomt. Sådan rigtig langsomt.
Jeg håber en dag, at jeg får et job, hvor der er fyldt med sjove mennesker omkring mig, og hvor jeg kan snakke meget uden nogen brokker sig. Hvad jeg skal lave er sådan set underordnet. Bare jeg har det godt og er glad. Det er vigtigt at være glad.
