Overskriften siger jo det hele. Det er nu ikke helt skidt. Bare sådan at sidde i sin sofa, høre Supergrass og se regnen regnagtigt regne rundt udenfor. Supergrass minder mig om ungdom og glade tider. Om Britt, der var den første, der købte en single med Supergrass. Om at det var det band, som jeg inviterede Lene med til for allerførste gang inden vi var blevet kærester. Til koncerten var vi blevet kærester. Det er jeg stadig pænt glad for. Ja nogen ville kalde det lykkelig. Måske også mig. Også mig. Jeg har siden været til en Supergrass koncert. De giver den gas, også når det regner.
Jeg er ikke helt ung længere. Ej heller en gammel tudse. Bare en halvvarm frikadelle på flugt over et ikke specielt højt plankeværk, som de kloge kalder for livet.
