Vi er blevet et menneske mindre på denne jord. Guitaristen i Love Shop, Hilmer Hassig er død. Udover Love Shop spillede han også med Lars Hug, og er med på nogle af de bedste plader jeg har. Jeg nævner i flæng Okay okay boys, Kopy, Kysser Himlen farvel og alle Love Shop-pladerne. Jeg har været til en del Love Shop-koncerter i mit liv, og de har alle været fremragende. Farvel og tak Hilmer, vi ses i himlen……..hvis jeg da er så heldig.
Forfatter: henriksrc
Puha
Vi er trætte. Vi har været meget trætte i dag. Lene var til fest i går, så hun havde tømmermænd. Jeg har været halvsyg. Børnene har ikke sovet så godt. Puha. Vi har her til aften været på besøg hos Tanja og Uffe, hvor vi fik masser af mad. Nu er vi mætte og trætte og trætte.
Meget tyder i øvrigt på, at jeg får 5-6 ugers vikariat som gymnasielærer igen fra februar. Det ender med, at Lene og jeg bliver kolleger.
Liverpool vandt over Bolton. En sværere kamp, end folk lige går og tror. Bolton er et satans fysisk hold, der kan være meget svært at spille imod. Underligt i øvrigt at se Johan Elmander løbe rundt på et så fysisk hold, efter min mening er han alt for god til det, men hvem lytter på mig.
Jeg har levet mit liv på en stor fed løgn
Mit liv er i ruiner. Jeg levede på en løgn, men for fem minutter siden blev tæppet revet brutalt væk under mig. I mange år gik jeg og troede på noget, som har vist sig på ingen måde at være i overensstemmelse med sandheden. Historien starter i Århus for 6-7 år siden. Vi skulle afrime vores fryser i lejligheden. Vi skulle derfor spise de ting, der ikke kunne tåle at blive frosset ned igen. Da der var friskbagt franskbrød, valgte jeg at smøre mig to fine og dejlige rejemadder. De smagte godt. Efter at have fortæret det lækre måltid, hævede min underlæbe op til firdobbelt størrelse. Jeg undrede mig. Et stykke tid efter spiste jeg rejer igen. Jeg fik denne gang kløe over hele kroppen, og en slags udslæt og små blæner. Jeg lagde to og to sammen og tænkte, at jeg nok ikke var bedste venner med rejer. På en tur til Tenerife spiste jeg blæksprutter og blev meget syg bagefter. Kastede op. Kastede op. Ja jeg kastede op i læssevis. Hjemme og på nettet fandt jeg ud af, at alle symptomerne til skaldyrsallergi var tilstede (blæksprutter går også med her). Jeg fik for år siden en aftale med en læge her i Odense om at blive tjekket, men jeg glemte at komme. Nu har jeg så været ved min egen læge, og efter en blodprøve var hans dom klar. Jeg er ikke overfølsom over for rejer. Hmmmmmmmm. Mit liv er ikke det samme som før, for hvad filan var det så, der gjorde mig dårlig dengang? Måske det bare var tilfældighedernes spil. Jeg har ikke rigtig haft lyst til skaldyr siden, da jeg har været nervøs for at få det skidt. Men nu er jeg i tvivl. Lægesekretæren sagde dog, at jeg nok skulle starte lidt blidt ud. Hmmmmmmm i morgen står den sgu på Sushi de luxe med hele pivtøjet. Og inden længe kører jeg til Skanderborg og spiser rejecocktails med Søren.
Work work work
Der sker et par ting eller to her i Odense for tiden. Jeg har jo erkendt, at min jobsøgning var gået i stå, så jeg har taget min A-kasse i brug og været til et par arbejdsbutikker dernede. Ikke så meget for at lære om mine egne kompetencer eller at skrive ansøgninger, men mere for sådan bare at komme lidt ud. Det har været rart, og jeg har da også fået inspiration og ekstra energi……og nåh ja gratis frokost et par gange. Jeg har også meldt mig ind i en jobklub, så nu har jeg da noget at give mig til hver torsdag.
Nanas værelse er ved at være færdigmalet, hvilket betyder, at hun ryger ud af soveværelset, hvilket så betyder, at hun ikke vågner, hver gang Lene vender sig, hvilket så gerne skulle betyde mere søvn til Lene og ikke mindst til MIG. Nana er så smuk og dejlig, men hold kæft hvor hun dog er opmærksom på Lenes bevægelser i soveværelset. Hvis hun bliver i soveværelset, får hun i hvert fald aldrig hverken en lillebror eller lillesøster.
Og minsandten om ikke fedberg her har været ude og løbe en tur i dag. Løbe er måske så meget sagt, men jeg tilbagelagde da fem kilometer iført løbetøj og løbesko.
Obama og børneværelse
Ja så vandt Obama det amerikanske valg. Der er altså kommet en sort mand i det hvide hus, USA nu med neger og så videre, klichéerne står i kø. Da jeg gik i folkeskole, læste jeg meget om de sortes kamp for frihed og ligeret i USA. Jeg læste om Eldridge Cleaver, Malcolm X, Muhammad Ali, Huey P. Newton, Bobby Seale og Martin Luther King og deres kamp for menneskerettigheder. På den vis er dette en stor dag for både USA og for resten af verden. Nu er det så bare at bedømme Barack Obama ud fra hans politik, som jeg intet kender til, udover at han går ind for dødsstraf og sikkert ikke kommer til at trække mange tropper ud af Irak lige foreløbig.
Desværre tabte de homoseksuelle valget i går. Det er et kæmpeparadoks, at de sorte har fået rettigheder og ligeret, altimens det i går blev vedtaget, at homoseksuelle ikke længere må blive gift i Californien.
Dejlig weekend
Åhhhhhh, hvor jeg dog er på vej i seng. Jeg er så meget på vej i seng, at det kan høres helt i Kina. Jeg har været i sommerhus med Mathias og Kasper, og hold da op, hvor vi har hygget. Vi har fået god mad og spillet kort og drukket øl og drukket vin og drukket gin og drukket irish coffee og spillet spil og gået ture og nydt det danske efterår. Vi fik også fremragende mad. Lørdag aften fik vi bøffer til 58,- kroner stykket, med hjemmelavede fritter, hjemmelavet bearnaise og fyldte svampe – det var overdrevent og fantastisk godt.
Arbejdsmarkedet
Nu er jeg nået til en erkendelse. En erkendelse af, at jeg ikke kommer i job, hvis ikke, der sker noget radikalt. Så er spørgsmålet bare, om jeg ønsker noget radikalt, eller om jeg ønsker tiden som arbejdsløs. Jeg er begyndt hos anden aktør og kan mærke, at aktivering og samtaler presser sig på, hvilket også er fint nok. Men. Jeg er en kapacitet, der skal bruges i dette land. Så nu vil jeg prøve at finde mig et arbejde med noget støtte, enten i form af en virksomhedspraktik eller i form af et privat løntilskudsjob. Så hvis der er nogen derude, der kender til noget, som de synes lige er mig, men ikke ved om stederne har penge, så er jeg altså villig til at arbejde gratis i starten. Det skal bare være spændende.
Jeg vil i den forbindelse lave en uopfordret ansøgning, som jeg vil sende rundt. Her har jeg fået lovning på hjælp fra reklamebranchen, så det skal nok blive godt.
Jeg er i øvrigt glad. Solen skinner. Jeg skal i sommerhus med Mathias og Super Jensen. Jeg har købt to film, The Host og The Ring (japansk version), og så er jeg ved at læse Frygtelig lykkelig – er der i den forbindelse nogen, der vil med mig i biografen og se filmudgaven?
Wazzup?
Der er jo snart valg i USA
Skal det være i år?
Optimismen begynder at brede sig. Uha da da.
Tak til Pepe, Fabio, Daniel, Jamie, Alvaro, Stevie, Javier, Xabi, Dirk, Albert, Robbie, Sami, Ryan, Lucas og Rafa for de tre point i dag.
Jeg ville blive så glad, hvis det var, at det var. Tænk lige over det, når I beder jeres aftenbøn.
Når nu det bliver mørkt
og trist og satans humør igen. Så drømmer jeg mig tilbage til de gode dage. De dage, jeg aldrig glemmer, og som altid vil bestå, og som vil komme igen. Dage med glæde. Dage med sjov. Dage med kærlighed.
http://henriksrc.blogspot.com/2008/06/fantastisk-sndag-i-den-danske-hovedstad.html
http://henriksrc.blogspot.com/2007/12/nana.html
http://henriksrc.blogspot.com/2008/09/det-er-sgu-dejligt.html
Lots of love from here to eternity
Ps. i morges lokkede Aske Nana til at spise hundekiks. Sej knægt.