Forfatter: henriksrc

Det er på tide at komme i gang med bloggen igen. Det er jo for ingen andens skyld end min egen, at jeg skriver her. Jeg er nu flyttet i lejlighed, og her roder ret så meget. Jeg er træt og uoplagt efter mange dage på farten. Jeg har bare lyst til kaffe og afslapning. Om lidt vil jeg rydde lidt op, men først kaffe. Jeg overvejer en løbetur senere, men jeg ved ikke om jeg er for doven. Det er også min plan at hente mine cykler i denne uge. Nu må vi se.

Jeg er ret langt nede på skalaen i tro på job. Jeg tror helt seriøst ikke på, at jeg passer ind nogen steder. Det skal der laves om på, så jeg skal have noget hjælp af en psykolog eller coach eller noget i den stil. Livet er ikke altid nemt, men jeg flyder ovenpå og smiler alligevel.

I weekenden var jeg på tur med højskolevennerne. Den årlige sommerhustur. Det er altid en dejlig tur.

I går hørte jeg dette nummer. Historien er at forsangeren fik den sunget af sin mor som barn. Moderen kom på hospice, og han kom og sang den for hende. Jeg græd, da jeg hørte den, sådan er det at være en blød mand i en jazztid.

I dag har jeg været i Ikea. Det skal jeg også i morgen. Jeg har også været i Elgiganten. Et nyt hjem kan fra i morgen tage form. Det bliver så crazy og så underligt og så forkert, men det går nok over. Det gør det hele jo. Tiden læger alle sår. Og som Nana siger, så er der jo ingen, der er døde.

Nu står den på pasta og kødsovs resten af mit liv. Hvis man spiser en makrelmad i ny og næ, så går det nok også det hele.

Torsdag skal jeg scannes for en knude i skulderen. Sådan en fin og rigtig MR-scanning. Skal vi ikke bare sige, at vi håber ikke det er noget farligt.

Jeg skubber alt væk. Det er som en selvopfyldende profeti. Mine drømme bliver til virkelighed. Mareridt er også drømme.

I dag har været en dårlig dag. Tømmermænd og noget, der føles som sorg. I dag kunne jeg godt have undværet. I dag har jeg grædt en del. I dag er den sidste dag i mit gamle liv. I dag håber jeg mit nye liv bliver bedre. I dag er håbet meget lille. I dag er snart i morgen. Jeg græder.

Hvordan mon man får sig et job i dette land. Jeg har ofte spekuleret over det, men aldrig fundet den rette løsning. Man kan selvfølgelig gå den lige vej og søge efter de kompetencer, man har på papiret, men hvad nu, hvis det ikke virker? Seneste annonce jeg svarede på havde 514 ansøgere. Det er jo en del. Nå jeg går efter det laveste i samfundet og håber det lykkedes. 

Helt færdig indeni. Gik i seng i går eftermiddags og er ved så småt at være ovenpå nu, hvor solen er ved at gå ned og det er søndag aften. Sådan går det mig i ny og næ. Bare træt med træt på og ikke ovenpå, men underneden en tung tung dyne. Når jeg flytter for mig selv, kan jeg gøre det uden nogen opdager det. Det bliver helt rart. Jeg flytter snart – til en tom lejlighed med tomhed i og på og ved. Det bliver sygt. Et spring ud, hvor jeg ikke kan bunde. Hvem har et korkbælte?

Baselturen var bomben med Lasse. Jeg elskede hvert sekund selvom Liverpool fik stryg. Jeg tog lidt billeder og drak lidt øl og gik og gik og gik. Om lidt skal jeg skrive om turen. Jeg håber natten kan gøre mig kreativ, for jeg tror ikke jeg kan sove mere.

Det kører meget godt lige nu. Der er fundet bolig og der søges job. Der er gennemført det årlige Grejsdalsløb og om lidt tager jeg til Basel for at se Liverpool spille Europa League-finale mod Sevilla. Det skal nok gå det hele. I går lavede jeg dette billede. Det viser mit liv meget godt for tiden.

Jeg kan ikke finde et sted at bo. Mine dagpenge er ikke gået igennem. Solen skinner og verden forgår. Det er som om intet liiiiiiige vil lykkes for tiden. Det ændrer sig, det ved jeg, men lige nu er det sådan en anelse træls. Jeg har søgt jobs, men intet hørt. Det er fordi tilfældighederne ikke er for mig lige nu, men imod mig. Det ændrer sig også. Det går i sandhed op og ned i det her liv. Til gengæld vandt Liverpool i går og er nu i finalen, og jeg har vist nok en billet. Og så var jeg jo i Hamborg i weekenden og det var også dejligt og unge mennesker dansede så fint.