Forfatter: henriksrc

Jeg er ikke verdens bedste fotograf, men en gang imellem går det helt OK. Dette billede af Nana er stærkt og godt gået.

I dag har jeg hørt Sult, som er et nummer med De Eneste To. Det er et godt nummer i min lille verden og det er jo en reference til Knut Hamsuns bog af samme navn. En bog, der er filmatiseret af Henning Carlsen. En film, som Paul Auster har kaldt den bedste filmatisering af en bog nogensinde. Jeg kan huske, at jeg så filmen, da jeg var en ung mand. Den gjorde stort indtryk på mig. Jeg har også læst bogen, og så vidt jeg husker endog på norsk. Det er om en digter, der går rundt i gaderne og sulter og tænker og møder en pige. Det er fremragende. Snart vil jeg gense filmen og genlæse bogen. Lige nu læser jeg dog Stoner, som er trist.

En uge med gang i og så en uge med knap så meget gang i. Det er sådan det er. Det er et vilkår, men bare et ikke helt så fedt vilkår. Så fra cykelture, grillfest og tur på stadion tager vi lige to dage i sengen med søvn, søvn og atter søvn. Måske jeg ikke skulle have holdt så meget af DAD, da jeg var en ung mand.

Det er sommer og vi er i sæsonen. Mennesker rejser væk, mens andre maler gang og går rundt og hører støj og lader ungerne gøre, hvad de nu lyster. Og så tager man til fodbold og til grillfest, og dagen efter leger man på legeplads eller i svømmebassin, mens de voksne drikker endnu mere kaffe. Det er ikke så værst. Det er faktisk helt OK.

I går var vi på besøg hos en af Lenes kollegaer. I deres stue lå Politiken og på forsiden af en af deres sektioner, som nok var en kultursektion, var der en pladeanmeldelse af den nye plade fra The Sonics. Jeg har aldrig hørt om The Sonics, men pladen fik 6 stjerner, og det eneste jeg læste var, at det var garagerock og deres første plade i 49 år. Det må jeg undersøge.

Hvad betyder det mon, at være en families sorte får. Jeg har altid følt mig som det sorte får i min familie, men fordi jeg har følt det sådan, betyder det jo ikke, at det er sandt. Hvem definerer det i en familie?

Når man tænker på ordsproget, så ser man fåret som noget forkert. Som et får, der ikke opfører sig godt nok. Men i bund og grund er det jo bare et sort får, altså et anderledes får. Et får, der ikke ligner de andre, men som stadig er samme race. Det sorte får kan jo godt være et rart får over for de andre får. Jeg ved det ikke. Jeg er et sort får i min egen familie, men ikke i min egen familie som jeg har nu. Det er underligt som livet bare går og udvikler sig og ændrer sig. Måske mine brødre også ser sig selv som sorte får. Det kunne jeg faktisk godt forestille mig.

Jeg har malet gang i dag. Det gjorde jeg også i går og i forgårs og og. Det er så fedt at have malet det hele to gange nu og kunne konstatere, at det i hvert fald skal have en gang mere. Så er der arbejde til den tykke.

Og apropos job, så har jeg sagt ja til at lege timelærer på VUC i Fredericia i det kommende skoleår. Det er kun en dag om ugen, så mon ikke jeg kan bevare mit fine bohemeliv alligevel.

Og så er det jo sommer, så i går så jeg Peter Belli og drak øl med de tre gode venner, der går under navnene Thomas, Thomas og Martin. Og så blev Thomas’ cykel stjålet, selvom vi sad og holdt øje med den. Det var underligt. Nærmest magi. Sort magi.

Ellers er det jo bare at følge med i Tour de France og drikke alt det kaffe, som det kan trække.

Tjek min fugl i sit guldbur. Elsker denne sang.