Det er Mikkel Beck, der er medkommentator. Det er Nicklas Bendtner, der er eksperten i studiet. Det skal nok gå det hele.
Forfatter: henriksrc
Hypnose
I dag har jeg prøvet at være til hypnoterapi. Det er en af fædrene til en af drengene fra knægtens klasse, der er blevet hypnoterapeut. Han havde brug for en prøveklud. Jeg meldte mig. Det er sjovt at prøve at komme ned i underbevistheden. Jeg er dårlig til at slappe af og nok ikke sådan at hypnotisere, men jeg giver det et skud. Det var i hvert fald en rar fornemmelse.
Gamle dage
Det er lørdag morgen, og jeg sidder i et tog, der endnu ikke er kørt. Her er mange mennesker, men jeg har min pladsbillet og mon vinduesplads. Jeg er træt. Jeg har ikke sovet meget i nat. Jeg sov på hotel i Århus og det var rart, men jeg sover bare ikke igennem. Så jeg er træt. I går var jeg til gensyn med min skoleklasse fra Forældreskolen i Århus. Vi var ikke så mange. Faktisk var vi kun syv. Det var nu også helt fint.
Det går mig på
Men så for at sige det som det er. Pepe og Ekouto nikker ikke skaller i deres kampe. Jeg har prøvet at få en skalle. Det gør nas og kan brække næsen. Pepe og Ekoutos aktioner er ikke i nærheden af at være farlige. De får da heller ikke specielt hårde straffe. Men pressen kalder det for skaller og for skandaler. Det er fodbold og der er følelser på spil. Sådan er livet. Hvis I vil have skandaler så gå til FIFA. Men det er der ikke penge i. Det sælger de ikke aviser på. Og så står journalisterne og moraliserer. Ja selv Tøfting moraliserer. Peter Møller som jeg holder meget af spillede jo konsekvent med høje albuer og masser af svinestreger. Fodbold er hårdt og ikke så skandaløst som pressen gør det til. Det er det til gengæld at gadebørn bliver skudt i Brasilien. At Qatar har fået VM og at mange hundrede fremmedarbejdere vil dø i arbejdet på at få stadioner bygget. Der er mange skandaler i denne verden. Pepe og Ekouto (og Suarez) er bare ikke nogen af dem.
Jeg har ikke længere respekt for den danske sportspresse. Det er billige point og meget lidt research hele vejen igennem. Jeg er gammel og sur og diskuterer ikke engang fodbold længere. Det er blevet lidt for meget for mig. I gamle dage var det hele lidt bedre.
Hvad fanden foregår der?
Og nej det kan det ikke. Det gør vi noget ved. Men mere om det senere. Jeg tror det bliver godt.
Hads
Og for lidt siden gik jeg en tur med hunden. Det er der intet underlig i, for hunde elsker at gå tur og mennesker har godt af det. På turen tænkte jeg på, hvem jeg hadede mest DF eller Liberal Alliance. Det gik begge veje og frem og tilbage. DF er jo imod alt fremmed og anderledes. Det er til tider så klamt, at det bare er meget klamt. Til deres plus kan man sige, at de ofte vil hjælpe de svage i samfundet, så længe de svage har ret så hvid hud og snakker flydende rød grød med fløde.
Liberal Alliance kan i princippet lide alle mennesker. Også homoseksuelle, hvilket man ikke helt kan sige at DF kan. Men i virkeligheden hader Liberal Alliance alle, der er anderledes end dem selv. Er du svag så hader de dig. Er du doven, så hader de dig. Er du rød, så hader de dig. Og er du arbejdsløs skal du bare have tæsk og ingen penge. De er i sandhed de i kapitalistisk forstand stærkes parti. Og det brækker jeg mig over. Og da jeg så kom hjem og så at kuglestøderen vil skære i kontanthjælpen, så de fattige kan få støtte til deres medicin, ja så blev kampen afgjort. Jeg hader dem mere end noget andet. Jeg gider dem ikke. Jeg gider ikke engang diskutere med dem. De elsker alle de stærke og rige. De hader alle andre. De hader folk som mig. Så nu hader jeg sgu igen. Føj føj føj.
Men ellers er jeg faktisk mega glad og har det godt.
Jeg hører stadig Tin Machine.
Sporty
Og så skal jeg skrive et kapitel til en bog, og jeg skal være frivillig til HC Andersen festival og til Odense Film Festival. Og måske jeg også skla lave noget film snart igen. Det kan jeg nemlig godt lide.
Og så er der kommet nyt cykelmagasin med masser af fine artikler i. Også en af mig, men der er et par fejl i og det gør lidt ondt. Men hvem er perfekt? Altså ud over Kenny Dalglish?
Billede
Sommer
Det er sommer i lille Danmark. Det kan jeg lide, men jeg har jo heller ikke hverken høfeber, nællefeber eller andre ekstravagante febre. Jeg har dog hørt musikken fra lørdag nat feber i dag. Det var sammen med Nana, der er ret vild med Danny Zuko, som jo også er med her. Jeg har ikke fortalt hende, at Danny er med i en skør kult, men det finder hun nok ud af en dag.
Skal vi så se at komme i gang
Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med film igen. Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde med mennesker. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med unge mennesker. Der er så mange derude, der ikke er så glade. Dem kunne jeg være med til at gøre glade. Jeg ved bare ikke helt, hvordan. Men det går nok. Det skal nok gå. Ellers kan man vel få et deltidsjob i en cykelbutik. Eller blive professionel blogger (Nej nej nej – det var en joke).
Jeg har i den seneste uge mødt to mennesker, der er sygemeldt med stress/depression. Jeg synes, der kommer flere og flere. Det er ikke godt. Jeg har fundet løsningen på mit problem, og det er at gå hjemme og lave, hvad jeg har lyst til. Det er bare ikke alle, der har råd til det. Mit hjerte bløder sgu.
Jeg skal ikke i gang lige med det vuns, men på et tidspunkt. Måske jeg skulle skrive en bog om stress og depression, som mænd kan læse. Der er mange mænd, der ikke forstår det. Det er også noget underligt noget.