Forfatter: henriksrc

De små ting

Fornøjelsen af en kop kaffe uden larm, af at hænge en krog op, der har ligget for længe på gulvet. Fornøjelsen af at rydde op og smøre en cykel. Det er de små ting. 

Drøm en lille drøm

Jeg drømmer helt vildt tit to drømme. 

Den ene er, at jeg skal til fest hos best buddy Søren. Enten kommer jeg for sent, eller også glemmer jeg at komme. Og hvis jeg kommer er jeg så fuld, at jeg ikke kan huske noget dagen efter. Det er underligt. 
Jeg drømmer også tit, at vores naboer skal flytte. Det bryder jeg mig bestemt ikke om. 
Jeg er vidst, hvad man kalder en tryghedsnarkoman. 
Jeg er begyndt at se Borgen på netflix. Den er overraskende god og lige til mit temperament. 

Mandag

Godt så. I morgen skal der stemmes. Vores stemmer gør en stor forskel. Det er himmel eller helvede om det bliver den ene eller den anden kandidat. Eller det vil sige, at det gør sgu nok ikke den store forskel. Og så alligevel.

Jeg stemmer på en socialdemokrat af et par årsager. For det første vil jeg gøre, hvad jeg kan for at holde tosserne fra DF uden for indflydelse. Hver sjette dansker stemmer DF, og det må de da gerne, men en ud af seks skal altså ikke have indflydelse. De er indbegrebet af småborgerlighed og jeg foragter dem. Længere er den ikke. 
Den anden årsag er at Venstre vil stoppe lukningen af Thomas B Thriges gade i Odense. Privatbilismepopulisme så vandet driver. Så selv om Anker nok ikke lige er min kop te, så håber jeg ham fortsætter som borgmester. De radikale kommer næppe ind, så ingen grund til at spilde en stemme på dem. 

Dagen derpå

I går led jeg et nederlag af de gode. Jeg gav op og udgik af et cykelløb, og det føltes helt ok. Det var et monsterhårdt mountainbikeløb i Svanninge Bakker. Jeg ville godt kunne stå distancen, men da man kørte omgange blev man konstant overhalet af de bedste. Det stresser mig helt vildt. I løb eller på racercykel er det helt i orden at blive overhalet, men på mountainbike er chancen for styrt hele tiden eksisterende, og jeg er bare ikke teknisk god nok til det skidt. Så jeg stod af efter to omgange. Og det havde jeg det helt fint med. Det var stadig en god dag, og der blev taget en masse gode billeder, som jeg nok skal smide herud. 

Nu er det søndag. Cyklen skal vaskes, der skal ryddes op og med lidt held får jeg også lappet et lille hul i muren i kælderen. Udenfor skinner solen. 

Verdens ende

I går cyklede jeg til verdens ende. Jeg cyklede indtil jeg kom til vandet og ikke kunne komme længere. I dag kørte jeg i bil til en anden af verdens ender. Det er det gode ved at bo på en ø, så ender verden mange steder. 

Musik

I går var en fin dag. Der var musik og gode mennesker. Der var også øl og white russians. Det regnede også en del. I dag har Søren og jeg været på McDonalds. Det er amerikansk på en anden måde end Willard Grant Conspiracy på Posten. Vi var 40 mennesker. Vi sad 2 meter fra bandet, der bestod af to mand. En på guitar og sang, en på violin og lidt sang. Det var en fin oplevelse.

Hvad fanden er dit problem

Fandt lige det her på det der internet. 

  • er rastløs og mangler evnen til at slappe af
  • har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen
  • bliver let distraheret
  • virker glemsom
  • har svært ved at organisere tid
  • har et svingende humør og et hidsigt temperament
  • er følsom over for stress og har en lav frustrationstærskel
  • kan ikke planlægge og organisere
  • taler og handler uden tanke for konsekvenserne

Det er kendetegn for voksne med ADHD. Hmmmmmmmmmmmmmmmmmm. 

Fredag formiddag

Jeg sidder i stolen, der er polstret med læder. Brændeovnen varmer og der er ro i stuen. Det er rart. 

I de seneste mange år har jeg haft brug for ro. Hvorfor kan min familie da ikke forstå det og lade mig være i fred. Bare lidt. Fordi de har brug for sådan en som mig. Det tror jeg sgu. Og jeg tænker helt forkert. Jeg kan melde mig syg fra job. Det er der taget højde for i den danske lovgivning og i overenskomstforhandlinger. Men jeg kan ikke melde mig syg fra min familie. Hvornår forstår jeg det?
Brændeovnen knirker. Jeg føler ro i mit hovede. Det er rart. 

I dag

I dag har jeg købt en ny cykelpumpe. Den er guldfarvet. Den er købt på internettet. Jeg har ikke fået den endnu.

I dag har jeg besluttet mig for at stå af ræset. 
I dag regner det, men solen skinner også.
I dag har jeg sovet formiddagen væk på min sofa.
I dag har jeg lappet min cykel. 
I dag klarer robotten igen støvsugning i stuen.
I dag er i dag og en dag blandt mange.
I dag er en god dag. 

LItteratur og en ny blog

Det er lørdag i provinsen. Det har været svært at komme i gang i dag. Men lidt er da noget. Jeg har sat to teglsten på plads på taget, så mangler kun to rygningssten, som jeg aldrig kan nå. Vi har været en tur i hundeskoven, og nu ser ungerne Wall-E. Det er en fin film. Mig, jeg tænker over fremtiden. Hvad vil jeg med mit liv? Jeg ved det ikke, men jeg har på fornemmelsen, at jeg vender det forkert. At jeg fokuserer på arbejdslivet frem for privatlivet. Men det må jeg jo selv ligge og tumle lidt med.

Jeg synes, jeg sidder for meget ned på mit job. Jeg synes mine chefer er for langt væk. Jeg tror, at jeg er en satan, der bare har brug for en ret så nærværende chef. Måske derfor, at det gik så fint, da jeg i mine yngre dage var postarbejder. Eller fint og fint. Det gik fint på jobbet. Sådan da.

Da Manic Street Preachers gik i studiet for at lave deres seneste plade, ønskede Nicky Wire, at den skulle hedde 70 songs of hatred and failure. Det kom den ikke til. I stedet blev det til to plader. Jeg synes nu titlen er fin. Hvad vil jeg med mit liv? Tjahh.

Og så kom indlægget på ingen måde til at handle om det, der stod i overskriften. Men skidt nu med det.