Forfatter: henriksrc

Det er gået hen og blevet midsommer igen. Dagene er lange og varme og fine. Jeg er træt. Det er jeg altid. En udbrændt mand i sin bedste alder. Heldigvis har jeg også gode dage, men de seneste har været præget af træthed og atter træthed. I går var jeg til møde på kommunen om fleksjob. De skulle afgøre, om de kunne indstille mig til fleksjob. Det kunne de godt. Det tog ikke så lang tid, så nu er det bare at vente på om den øverste myndighed også synes, det er en god idé. Det svar kommer inden for de kommende par uger. Så nu venter jeg bare. Venter og sover. Jeg har sovet utroligt meget de seneste dage. Helt færdig har jeg været. Sådan er det, og det er der ikke noget, jeg kan gøre noget ved. Jeg er ellers glad og taknemmelig for tiden. Overskuddet kommer nok.

I torsdags var jeg til 40 års fødselsdagsfest. I går havde jeg tømmermænd som aldrig før. I dag meldte jeg afbud til 2 gange 40 års fødselsdagsfest. Sådan går det nogen gange, men hvis man skal passe på sig selv, så skal man også gøre det. For selvom jeg kan være den sociale type, så er det også hårdt. Jeg slider enormt på mig selv, når jeg er ude i byen til festivitas. Heldigvis overlever de nok en fest uden mig. Man er vel kun uundværlig til sit eget bryllup, skulle jeg mene.

Nu sidder jeg bare i haven og kommer mig og tænker tanker. Det er også helt i orden. Overvejede lidt at cykle en tur og tage nogle billeder. Det bliver næppe til noget. Jeg sidder bare her.

Jeg læste engang med stor interesse Malcolm Gladwells bog “Outliers” om succes og tilfældigheder. Nu er jeg gået i gang med en ny bog om samme emne. Den er skrevet af den amerikanske økonom Robert H. Frank og hedder “Succes and luck – good fortune and the myth of meritocracy”. Pointen er i bund og grund at den der mand, der har skabt alt fra bunden og tjent masser af dollars ikke findes. Tilfældigheder og held har en stor indvirken på din succes. Er det fordi, jeg er en bitter mand uden økonomisk succes, at jeg elsker disse bøger? Nej ikke kun, men nok også lidt. Det vigtige er, at rige mennesker også indser at tilfældigheder har betydning. Det betyder noget, at du går i en god skole, at du har gode forældre, at du møder de rigtige mennesker, at hospitaler fungerer godt og at dit land er rigt. Det betyder noget, at der er et velfungerende samfund omkring dig. Det kunne man godt tænke lidt på i disse overenskomststider.

I en baggård med musik i ørene tænkes der på et kommende forår. Og mens kaffen bliver kold vågner det lille land stille op. Og så begynder vi at sende beskeder over diverse netværk i desperat håb om at nogen vil møde os i virkeligheden. Det vil de gerne, men de færreste tør.

 

Jeg har været på job, hvor jeg har støvsuget sammen med Lars von Trier og Hergé. Så har jeg sovet lidt til Den korte weekendradioavis, og derefter vasket op. Jeg er dvask og Malk De Kojn spiller i min radio. Jeg burde gøre noget, men har ikke så meget af det der overskud, som alle de unge er så vilde med. Jeg skal noget igen klokken 18.20 og det er som om jeg ikke helt kan finde ud af, at få passet noget ind i mellemtiden. Er bange for, hvad jeg kan nå og hvad jeg ikke kan nå. Burde cykle mig en kort tur, men ved ikke om jeg når det, og så ender det i stedet med timer foran en skærm i apati. Det er underligt. Jeg kæmper imod. Det lykkes at vinde i ny og næ. I dag er kampen stadig ikke afgjort.

Jeg er godt tilfreds for tiden. Det går ret fint og nu flytter jeg også i rækkehus. Jeg piber ikke………… så meget…………… længere.

Når man er så træt, at man bare sover en hel weekend væk. Så bliver man dyster og flad og ikke noget festligt menneske. Og ja rasende ensom.

I dag er jeg bare træt og uden det store overskud. Jeg vil se fjernsyn og drikke vand. Jeg vil spise rugbrødsmadder og holde med mit fodboldhold. Min telefon er i stykker og min ryg værker. Mit hovede er brugt efter mange mennesker og alt for mange indtryk. Nu accepterer jeg bare det rod, der nu engang er og ligger bare her og kigger på mit TV. Det er lørdag.

Det er kvindernes kampdag. Om en måned skal alle strejke eller lock’outes. Det er vildt med al den kamp og gejst. Det medfører jo både det ene og det andet og folk slår ting op på Facebook, så vi kan få ændret både dette og hint. I mellemtiden sidder jeg bare her og kigger ud på sne og tø og tænker på, at det kunne være rart med et kram.