Kategori: Ikke kategoriseret

Det er praktisk at være praktisk i ny og næ. Det er ikke alt, man kan være praktisk med, men lidt har som bekendt også ret. I dag har jeg derfor været i Fakta for at handle. Jeg købte både mælk og havregryn og andre praktiske ting. Jeg kan derfor få morgenmad i morgen, hvilket er meget praktisk. Jeg har også været praktisk og hængt en lampe op på Nanas værelse. Så kan hun tænde lidt lys i loftet, hvilket jo ikke er så ringe endda….og praktisk, når det er mørkt. Jeg har også løbet en tur, eller luntet eller gået lidt af den i hvert fald. Det er praktisk, at man kan gå, når man ikke orker at løbe. Jeg gik en del. Det er OK. Om lidt vil jeg gå i seng og læse en bog om en mand, der hedder Henrik. Det er en bog, der hedder Retrograd, og den er faktisk ret underholdende.

Jeg tager ikke så mange billeder for tiden. Det vil jeg ændre lidt på i morgen.

Jeg er så træt af mit hovede. Træt af at tage dumme piller. Faktisk så træt, at jeg ikke gider mere. Jeg vil af det lort. Jeg vil bare have ro i mit hovede og fart i livet. Jeg ved, at jeg kan en masse, at jeg er god nok, men noget modarbejder bare konstant. Knap så fedt. Nu drikker jeg kaffe og om 30 minutter henter Thomas mig, og så kører vi til koncert med ham der Bruce. Jeg elsker Bruce.

Jeg elsker og hader Facebook. For tiden hader jeg det sociale medier, da det er fyldt med glade familier på lykkelige ferier i varme dele af denne ellers åh så fucked up verden. Jeg ved jo godt, at de ikke er lykkelige, men på randen af et moderne sammenbrud. Men derfor er det alligevel ikke decideret fedt, når man sidder tyk og træt i en varm lejlighed med to unger, der keder sig røveren ud af bukserne. I stedet for at glæde sig enormt på andres vegne, bliver jeg bare sur og træt af dem. Sådan går det når man ikke helt kan sove og så i ny og næ tager en pille, der gør, at man kan sove i 10 dage i streg bagefter.

Nyd ferien røvhuller. Om lidt er I på job igen, mens jeg cykler rundt som en moderne flanør og drikker slatter og ser på verden med et helt andet perspektiv.

I lørdags skulle jeg have været til fest i Beder hos mine møgdejlige ekssvigerinder. Jeg kunne dog ikke overskue det. Der blev for meget ex i dag. Det var ikke en nem beslutning, men nok desværre nødvendig.

Og så sad man så der og så Tour de France og var træt. Men så fik man besked om at der var kolonihavefest i Odense. Der tog jeg ud. På vejen købte jeg en pakke pølser og en pakke smøger, som var jeg 22 igen. Det blev en møgdejlig aften og så havde jeg tømmermænd i går, men kun på den gode måde. Nu er det mandag igen, og har lige fået en cykelaftale i stand. Det tror jeg min krop har godt af.

God bless. 

Det er sommerferie og jeg har ungerne. De ser fjernsyn og jeg drikker kaffe. Det er helt OK. Jeg tror vi tager på en lille tur i dag, men vi stresser ikke. Det er der ingen grund til. Vi slapper bare af. Vi er helt nede i gear.

Jeg har meldt mig til Yoga til efteråret. Det er skørt og slet ikke mig, men jeg bliver nødt til at prøve noget nyt i forhold til min krop og mit sind. Jeg er så forbandet anspændt hele tiden. Det kan være, at det bliver en kæmpe fiasko, men hellere det end ikke at prøve noget.

I næste uge er ungerne hos deres mor. Jeg skal have gang i cyklen igen. Gad vide om man kan komme i form på en uge.

Og her er lidt mere Bryan Ferry

Mads Holger er død. Han begik selvmord, og blev dermed endnu et offer for den forbandede psyke. Jeg bliver sgu så pisse ked af det, når jeg læser om det. Jeg hadede manden, da han kom frem, men jeg kom til at elske ham og hans provokationer. Han var måske ikke genial, men han var et befriende indspark i den daglige debat i det politisk møgkorrekte Danmark. Hvorfor ringede han ikke til mig inden han tog sit liv. Det skulle han have gjort. Så havde jeg budt på kram og kærlighed og billig hvidvin og snak natten lang. Jeg kender faktisk ingen, der har taget deres eget liv, men jeg har selv været i farezonen. Jeg ved, hvad der får folk derud. Det er bare så fandens ærgeligt. Æv.

Ellers så hører jeg bare Bryan Ferry for tiden.

I går løb jeg en tur på tre kilometer. Det gjorde jeg også i dag. Det har gjort en stor forskel på mit umulige sommerhumør. Og så gik Wales i semifinalen. Jeg tror, at jeg vil fejre det med et glas køligt vino.

Jeg har kun mine ord. Mine ord på papir og på en skærm og fra en mund. Når de er ude af kroppen, er jeg nok engang et tomt hylster på vej mod mellemtiden. Røv og nøgler er ikke meget værd i en nutid uden fragmenter. Jeg laver mig en vision og kalder den 2043. Det år jeg senest vil forlade denne jord. Indtil da, skal det bare gå. Efter Det kan det godt gå ad helvede til.

Information, kommunikation, fremmedgørelse, computer, telefon, tekstbehandling, skjorter, slips, flade sko, kærlighed, ingenting, uendelig søgen, sved, nej, brev, forladt.

Jeg tager på Tinderbox. Vi ses derude. Det bliver en fest.