Kategori: Ikke kategoriseret

Lykken er ikke at kunne sove, for så til sidst at falde i søvn, for så kort efter at blive vækket af en partner, der kommer hjem fra byen…og så ikke kunne sove igen. Nå skidt pyt eller noget. Så kan man jo sidde stille i sin stue og fundere over livets gang og den nye regering og alt det en voksen og veluddannet civiliseret mand i sin bedste alder nu skal.

Der var ingen marsvin at se ved Fyns Hoved i dag. Nu havde jeg ellers lige set, at der var observeret delfiner i Århusbugten, så man havde da lige sat forventningerne en anelse i vejret. Nå men så var der da svaner og det var smukt, og mine billeder blev…tjah af en kvalitet, der afslører, at jeg aldrig bliver andet end amatørhobbyhalløjfotofyr, men det er vel også helt OK.

Nu drikkes en alkoholfri øl, mens jeg spekulerer på, hvorfor jeg tænker så meget. Det er jo ikke kloge tanker, det er bare tanker, der kører af sted og af sted. Kunne være rart med lidt ro. Men jeg hører Bonnie Prince Billy og det gør mig glad på en rar og rolig måde.

Man skal i ny og næ kigge på det positive her i livet. Fordelen ved at have været nede og ramme bunden er, at man rent faktisk ikke synes, det er det store problem at blive boret i tænderne uden bedøvelse. Ej heller er det noget problem at blive våd til en festival eller have ondt, når man cykler. På en eller anden vis er jeg ganske god til den der fysiske smerte. Måske man skulle være blevet bokser eller noget i den dur.

Nå men solen skinner og jeg har brug for at komme ud og tage billeder. Måske endda af marsvin i havet. Det må vi se på.

Det er ret fint, at vi mennesker har tænder. Så kan vi nemlig tygge vores mad og blive mætte og dermed ikke bare uddø som de der slappe dinosauere gjorde det. Men tænder er ikke bare tænder. De er også nerver og karius og baktus og lutter af besvær. Men hvis man bare børster sine tænder og drikker lidt mælk, så holder de for evigt….eller noget. Tænder er et symbol på vores samfunds tænkning. Nogen gør ikke en skid og går gennem livet uden huller eller problemer med bisserne, mens andre børster og bruger tandtråd og har lutter problemer med det satans gebis. Jeg hører til de sidste. Da jeg var knægt var mine tænder skæve. Da jeg var 21 fik jeg bøjle på og som 24 årig fik jeg ommøbleret hele mit kæbeparti i en større operation. Og da jeg så begyndte at tage antidepressiv medicin fik jeg den bivirkning, at jeg fik meget mundtørhed. Mundtørhed betyder større sandsynlighed for huller. Og i går var jeg så ved tandlæge og der var så fire huller. Det er OK. Vi er alle forskellige, og jeg lever med at skulle bores langt ind i helvede i næste uge.

Det eneste jeg forlanger af folk, er at de accepterer at vi alle er forskellige og at en god løsning for en person er ikke nødvendigvis en god løsning for alle.

Torsdag valg og legegruppe og alene med ungerne. Fredag til København med Lasse og lege forfattere. Lørdag hjem fra København. Søndag til Esbjerg og barnedåb. Mandag var i går og ungerne skulle i skole og Lene skulle til Esbjerg igen. Tjuhej.

Og så i dag bare en cykeltur og en lur på sofaen. Og så også lidt kaffe og skrive lidt på lidt om cykling og vaske cyklen og bare slappe af helt alene i hjemmet. Det er ikke så ringe endda. Man skal huske pauserne fra det hele.

Jeg er optimist her til morgen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det er jeg bare. Det går nok alligevel. Jeg giver sgu krammere til alle, også til dem, der stemmer på DF. Jeg ser det som en stor frustration mere end et reelt valg af mindre humanisme.

Der er dog et par ting, der er pudsige. Lars Løkke bliver statsminister på trods af at hans parti får en kæmpe lussing og mange helst ikke så ham få den taburet. Helle Thorning får tæsk og går af, men hendes parti går frem. Dansk Folkeparti bliver det største parti i blå blok, men skal regere sammen med Liberal Alliance. Liberal Alliance og Alternativet er begge med tidligere radikale som formænd.

God weekend Danmark. Jeg tager til København og laver research til min fodboldbog.

Danerne ønsker stramninger. Danerne ønsker færre udlændinge. Danerne ønsker den kriminelle lavalder sat ned til 12. Jeg går i seng. Jeg kan ikke gøre noget alligevel. I morgen er jeg som jeg altid har været og gør fuldstændigt som jeg plejer. Jeg kan ikke gøre andet. 

Arbejd Arbejd. Bemærk at bydeformen er i højsæde denne formiddag. For vi skal i gang, ja vi skal. Vi skal arbejde og vi skal arbejde hårdt. Så hårdt, at vi tjener penge og forsørger os selv. Så hårdt, at vi dør inden vi har lyst til det og derved gør ældrebyrden mindre. Vi skal få stress og ondt i maven og så hjem på en sygemelding til en omgang mindfullness og så tilbage på arbejde igen. Arbejd Arbejd. Det handler faktisk ikke så meget om at arbejde, som det handler om penge. Arbejde er værdiløst, hvis ikke du får penge for det. Uden penge er der ingen vækst og så falder alt fra hinanden. Det er bedre at tjenepenge på pis og papir end at lave gratis arbejde for menneskeheden. Frivillige skaber ikke vækst, det gør børsmæglere og konsulenter og folk, der snakker varm luft luft luft luft. Og det snakker alle så om i radioen. Og Søren Papadum ønsker mere respekt for hårdt arbejde. Det er løgn og latin. Han ønsker flere penge til folk med slips og så vil han i øvrigt skide højt og flot på, hvor hårdt en skolelærer arbejder.

Jeg laver ikke en skid. Jeg gider ikke. Jeg vil være i opposition til verden og dø som en snylter, en nasser og en bonderøv af Guds nåde. Hvis jeg kunne sælge kærlighed og krammere ville det være godt, men kærlighed kan ikke købes for penge og skaber dermed ingen vækst.

I går var jeg nærmest lykkelig. Ikke ment på en senmoderne ironisk slutfirsermåde, men bare sådan godt tilpas, glad og rolig i sindet. Jeg var på dyrskue med sønnikes klasse, og det er nogle møgsøde børn. Nana var der også med sin klasse. Det var glade børn. Nanas lærerinde sagde i sjov, at hun var blevet sur, da hun havde hørt at Askes lærerinde havde kapret mig til turen. Da jeg så mødte hende på dyreskuet sagde hun, at mit navn i ny og næ blev nævnt på lærerværelset og at man skulle have flere forældre som mig. Måske corny, men det gjorde mig umådeligt glad. Jeg vil bare så gerne være en forælder, der hjælper skolen og ikke en brokrøv med curlingbørn. Nana og Aske har to fantastiske lærerinder, og jeg kan blive så bange for at reformer og dokumentation og pis og lort skræmmer dem væk fra den danske folkeskole. Den danske folkeskole overlever IKKE uden lærere som dem. Sådan er det bare.

Og så kom man hjem og så kom svigerforældrene. De er så dejlige. Lene tog med sin mor i biffen og derefter ud og spise. Da de kom hjem, var de glade og lidt snaldrede og grinede og smilede. Det var et helt vildt livsbekræftende syn. Man blev både forelsket og taknemmelig. I mellemtiden havde svigerfar og mig spist burger og pølse og kartofler og drukket øl. Ungerne passede sig selv, spiste slik og så tv i stor stil.

I går var jeg nærmest lykkelig.