Kategori: Ikke kategoriseret

I dag var jeg en tur hos en pølsemand. Det er ikke så tit det sker, men i dag tog Thomas og jeg sgu chancen og tog til pølsemanden. Vi fik begge en ristet hotdog og en cocio. Den ristede havde rødkål og jalapeños på, og det havde pølsemanden været i avisen med. Det smagte godt, men man kunne ikke spise uden at spilde. Pølsemanden sagde dog, at hvis ikke man spildte i hans bix, var det fordi man ikke havde fået nok på sin hotdog.

I bilen derop hørte vi lidt musik, der lød som polka. Det var soundtracket fra Underground, som er en super fed syret film. Thomas var imponeret over, at jeg kendte filmen og da jeg fortalte, at jeg havde den på DVD ville begejstringen ingen ende tage. Sådan kan livet have sine små lyspunkter.

Det er den nye plade med Blur jeg hører igen nu. Det lyder godt. Det er godt. Esben har skrevet en bog om Oasis og jeg kunne sådan set både lide Oasis og Blur. Nok mest Blur, men det er nok fordi de lignede mig mere end de der Oasis-drenge gjorde.

Om lidt er der skolefest og om lidt mere end lidt kommer Lene hjem fra det store udland. Det er meget godt det hele. Solen skinner og jeg har da også cyklet mig en tur i dag. Det kan jeg lide. Det er godt. Jeg overvejer om jeg skal medbringe kamera til skolefesten. Men nej det skal jeg ikke. Jeg skal bare hygge og spise kage og småsludre med de andre forældre.

Det er tirsdag og jeg sidder ved min computer, mens robotstøvsugeren kører rundt og gør sit arbejde så godt den nu kan. Jeg prøver at høre den nye plade fra Blur, hvilket ikke er så nemt når den der støvsuger kører rundt og larmer. Udenfor skinner solen. Jeg drikker kaffe og har allerede fået mig en lille lur. Jeg har også fået mig en mad med stegt sild. Sådan kan det jo gå på sådan en tirsdag i april.

Efter mit lille møde med Ove og Tysklandsturen mangler jeg en bog at læse. En bog som er skønlitterær og ikke vildt svær. Jeg er klar over, at jeg bare kunne hoppe på et vildt ridt med ham der Dostojevskij, men jeg orker det bare ikke. Min hjerne ønsker små og finurlige ting. Gerne om sure mænd og sådan. Jeg er jo ikke den store krimimand, men måske man alligevel skulle begive sig derud. Hmmmmm.

Jeg har lige været så fræk at læse en bog, og det endda en svensk en af slagsen. Det er bogen om Ove, som jeg har læst. Den er ret fin. Altså ikke sådan et decideret mesterværk, men bare en ret god bog om en vred mand på 59 år. Den er fin og vist også ret populær oppe i det der Sverige, hvor den jo kommer fra, da forfatteren er svensk. Så hvis du lige mangler lidt læsning, der ikke gør alt for ondt i tænder og hovede, så tag og læs “En mand, der hedder Ove”.

For satan, hvor jeg dog er træt og udbrændt. For satan da også ind i helvede, hvor gør det mig træt af overfriske mennesker på kondicykler og med oregano mellem tænderne. Jeg er bare træt og ønsker at sove og se solen skinne. Og de andre løber bare rundt fra kontor til kontor, mens fuglene synger en sidste sang. Og ingenting giver mening udover musikken, der spiller. Lad den spille og spille og spille. Så kan jeg tage en lur så længe.

I dag gik turen så til Odense Midtby med 2.y og en masse andre skolebørn. Jeg gik lige med, da de skulle ind og se Vitello. Vitellobøgerne er alletiders og det var teaterudgaven også. Jeg morede mig og nød tiden med ungerne. Forhulan, hvor kan jeg dog bare godt lide børn. 

 

Det er midnat nu i Europa. I kælderen sidder jeg og ser film. For en time siden så jeg film i stuen. I stuen var det en rigtig langfilm, som fruen og jeg fik set. Det var Nebraska, som er lavet af Alexander Payne, der også har lavet den fabelagtige Sideways. Nebraska var skide god og sjov på en underlig måde. Den var sort og hvid og sådan lidt stille i det. Den mindede lidt om The Straight Story og så alligevel ikke. Det var i hvert fald noget med en gammel mand, der ville ud på en køretur. En langsom roadmovie.

Her i kælderen har jeg lige set en kortfilm, der var smadder god. Jeg kan vist ikke skrive mere, da den måske bliver udtaget til Odense Film Festival. God var den i hvert fald og uhyggelig. Nu skal jeg sove.

Jeg har også været ude for at tage billeder i går. Der var et fantastisk lys og mine billeder blev pivringe. Sådan går det jo desværre. Sådan gik det også med Liverpool, der fik stryg i dag af Arsenal. Hmmm, nå men der er jo altid næste år og så videre.

Det var Tom Kristensens fortællerjeg, der ikke kunne sove i Berlin. Det var også mig i nat og natten før det. Før det sov jeg 50 timer i træk. Det hedder en form for sammenbrud. Det får jeg i ny og næ. Tillykke til venner og samarbejdspartnere for at det er mig I skal regne med, når krigen kommer. Nå men Tom kunne heller ikke sove. Det var noget med erotikken og kvinder og heste og hove. Tom skrev også om at Knud var død. Knud var ham der der tog til Grønland og opdagede en masse og vist også fik en del børn med grønlandske kvinder. The Minds of 99 har lavet en plade, hvor et af numrene netop hedder “Det er Knud, som er død”. Det er en plade, jeg er blevet ret glad for. De har sgu en masse god energi, forsangeren synger godt og så synger de på dansk. I love it…………….Jeg elsker det.

Det er skørt. Og så alligevel forståeligt, men dog alligevel skørt. Når man deaktiverer sin facebookprofil sker der noget. Det er som om, at man er død. Folk bliver i hvert fald urolige. Jeg kender det fra mig selv. For et stykke tid siden gik en pige jeg kender af facebook og jeg blev ret bekymret. Det viste sig at hendes side var blevet hacket og nu gad hun ikke facebook mere. I går gik jeg af og inden længe var der en del beskeder på sms og mail fra folk, der ville vide om jeg var OK. Det er rart, at folk tænker på en. Det er også skræmmende, at facebook fylder så meget i vores verden. Jeg er fascineret af de sociale medier, men jeg hader dem også. De er gode og samtidigt modbydelige som ind i helvede.

Nu har jeg genaktiveret min facebookprofil, så nu er alt godt igen. Jeg har til gengæld slettet min app på telefonen. Inden længe geninstallerer jeg den nok. Jeg er jo afhængig af facebook. Jeg er afhængig af mange ting.