Kategori: Ikke kategoriseret

Sikke en rar aften i går. Og sikke nogle søde børn vi har. De hyggede sig og plagede på intet tidspunkt om at få gaver. Da de så havde fået gaver, var de så glade for deres gaver. Dejlige unger.

Det er jul. Det er godt nok. Så god jul til alle. Kram herfra.

For et år siden var vi sjovt nok tæt på jul. Det var bare en anden julekalender og alle var lidt yngre, men så alligevel. For et år siden var jeg med ungerne og skolen i kirke. Aske havde det ikke godt i skolen. Tilbage på skolen efter kirken ville jeg gå hjem, men Aske fik et angstanfald. Med tårer i øjnene og rystende stod han der og turde ikke gå ud i frikvarteret. Så stod man der og følte verden falde helt sammen. En anden forælder stod sammen med os og blev meget berørt over situationen. Det var ikke sjovt. Det var ikke rart.

I år er alt ændret. Aske er glad for skolen. Han er stadig en speciel dreng, men det går ham meget bedre. Han har fået en super duper klasselærer, og så går han bare i en dejlig klasse. Jeg har været meget i skolen i det her år. Jeg har været med klassen på tur. Jeg har arrangeret legearrangementer. Jeg har drukket kaffe med forældre og kæmpet røven ud af bukserne for at blive en bedre far. Jeg er blevet bedre. At være i kirke og skole med Aske i dag var så fedt. Fuck, hvor jeg elsker den dreng. Jeg elsker også hans søster, men hun har det bare lidt nemmere.

Nu kom fruen hjem fra julefrokost. Så har hun sikkert en masse spændende at fortælle. Imens konstaterer jeg at 2014 ikke har været noget perfekt år. Men for mig personligt har det været et af de bedre.

Tirsdag og alene hjemme. Eller i hvert fald alene med ungerne. Eller i hvert fald hjemme med ungerne. De sover. Jeg drikker en øl og hører Oasis. Jeg har også drukket en gin og tonic. Og så surfer jeg ellers bare derudad på det der internet.

Jeg er fyldt med håb og med kærlighed til verden. Det er rart. Og tastaturet føles som et klaver jeg spiller på. Det er skørt, da jeg ikke kan spille klaver. Jeg kan dog blindskrift eller tifingersystem, eller hvad hulan det nu hedder. Det er lige meget. Jeg gider jo alligevel ikke sætte kommaer. Jeg er mere glad for punktummer……….

I går var jeg til gymnastik med Nana. Det var rart. Glade børn. Søde børn. Elsker børn.

Titlen på indlæg er titlen på sangen i radioen. Det går derudad. Det gør det nu. Det var fint med privatfesten på DR3 forleden. Måske var jeg for gammel til at se med, men det gjorde jeg alligevel. Og jeg elskede det. TV, når det er allerbedst.

Og så skal jeg skrive en mail til Knausgård. Han har lavet en bog om fodbold, og den har jeg bestilt, men ikke modtaget. Jeg skal lave en bog om fodbold med Esben og Lasse. Jeg skal tage mig sammen og skrive bedre end jeg gør. Jeg skal være fokuseret og jeg glæder mig sgu da til det.

Ellers er det vel bare at sige, at det sgu bliver tidligt mørkt i denne tid. Og julesneen falder ikke hvid. Jeg hoster som et svin på steroider. Jeg elsker og hader og holder om og holdes om og har ondt og ikke ondt og alt ramler så alligevel i ny og næ. Det er sådan det er. Det er sådan vi kører.

I morgen spiller Liverpool mod Manchester United. Det bliver ikke sjovt. Liverpool taber, men hvad filan og så videre kan jeg da gøre ved det. Det er sådan det er. Det er der ikke noget at gøre noget ved. Ikke for mig i hvert fald. Det må andre rode med. Jeg fokuserer på lyset og kærligheden og på ikke konstant at være sur og bitter. Det er ikke altid nemt. Med musik i ørerne, når det dog nemmere end normalt.

Denne side er ved gud verdens dårligste julekalender. Den er håbløs og forældet og alt muligt. Og det er fjollet, når der ellers er så meget fint at sige.

Det kunne eksempelvis være, at vores Liverpoooooooooolprojekt kører på skinner. Mon ikke det ender med en bette bog i 2015. Og så griner vi. Jeg er en glad mand.

Altså når jeg da ikke lige bliver ramt af hjernekramper med efterfølgende tvangstanker, som der lige skete i weekenden. Drømme, der ikke stopper. Drømme der ikke kan skelnes fra virkeligheden. Det er syret og ville være fedt, hvis man var på stoffer og ensom og alene. Det er man bare ikke. Man er fire og på brocoli og kaffe med mælk.

Og så tog jeg et par billeder i weekenden. De er af svigerfamilien. Jeg synes jeg har nogle fantastiske svigerforældre. Dem skylder jeg meget.

Vi begår alle fejl, og det er fint nok så længe vi erkender dem og lærer af dem. For 14 dage siden meldte jeg mig arbejdsløs på jobcentret. Det var en fejl. Nok var det fint med A-kasse og Jobcenter, men ikke med mig. Jeg fik sgu bare ondt i maven af at være tilmeldt det satans system, så nu har jeg meldt mig fra igen. 

Ja så endte det med, at jeg meldte mig arbejdsløs indtil jul. Så nu søger jeg job og alt muligt. Jeg har dog et problem. Jeg har smidt mit nøglekort væk, så nu er jeg ude af stand til noget som helst. Jeg har dog fået bestilt et nyt, selvom det ikke var nemt. Jeg vejer også under 90 kg nu. Det er fint. Verden er skør.

I morges så jeg en mand gå rundt med en blæser og blæse blade væk. Det gør mig altid glad. Jeg var tæt på at stå af cyklen og give ham en krammer. Jeg er dog ikke altid så udadvendt, så jeg cyklede bare smilende forbi ham. Med lidt held, står han der igen i morgen.

Oh og ak og ve og sikke jeg lige sidder og overvejer. Jeg er medlem af en A-kasse, da jeg jo er et fornuftigt menneske. Jeg er også medlem af en fagforening. Jeg modtager ikke noget fra min A-kasse, da jeg bare ikke orker systemet. Jeg modtager heller ikke hjælp fra min fagforening, da jeg ikke er i job og ej heller har brug for deres hjælp.

Men hvorfor så overhovedet være medlem? Hvorfor ikke spare de penge, når jeg nu alligevel ikke gør brug af skidtet? Fordi der kunne komme slemme tider. Men så kunne man jo melde sig ind igen, kunne man ikke? Jeg er ved at starte virksomhed op, og selvom vi ikke kommer til at tjene alverden, hvis overhovedet noget, så er det også et problem i forhold til A-kassen. For er man så til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvis svaret er nej, så er der lukket for dagpengene. Hvis svaret er ja, skal man søge fuldtidsstillinger alt, hvad man overhovedet orker.

Så hvis jeg ikke får dagpenge, bør jeg så ikke melde mig ud af A-kassen? Man bliver jo ikke mere arbejdsløs end jeg er nu. Det er jo som at have en ekstra forsikring man ikke har brug for.

På den anden side, kan jeg jo også hæve mine dagpenge og søge mine jobs og så melde mig fra, når den tid kommer. Så kan jeg jo få mig en ekstra cykel eller noget.