Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg glæder mig. Håber jeg bliver gammel nok til at se det.

I dag har jeg leget underviser. Det er altid hyggeligt. Jeg har også leget forfatter, hvilket også er hyggeligt, specielt når projektet er spændende. Jeg har så gu også løbet en tur og sidst men ikke mindst, så har jeg lavet film med Aske. Det blev til nedenstående fra vores nyligt overståede tur til Sardinien. Smukkere bliver det næppe.

Tiden er gået og man har været i TV. Man har også været på Sardinien. TV var ok, men Sardinien var fantastisk. Jeg har holdt fri fra det der internet, og det var rart. Nu er jeg tilbage, og jeg er ikke vred. Jeg er glad nok. Og kærlig.

Liverpool har maximumpoint i Champions League. Vejen til finalen er i gang, og i den hjemlige liga har de valgt at give bundholdene til selvtillid, så de kan tage point fra de andre tophold. Så når det bliver maj er der vel en 4-5 titler i hus. Det er altid en fornøjelse at holde med et fodboldhold. På samme måde er det dejligt at se AGF udøve konstant fair play på hjemmebane. Gang på gang giver de udeholdenes tilskuere en god oplevelse på Aarhus Stadion. Smukt og i spillets ånd.

Selv skal jeg i aften ind og se Leth og Simpson og ham den sidste i det der band, der hedder “Vi sidder lige her”. Det vil jeg så gøre, altså sidde lige der og bare hygge og høre og slappe helt og aldeles af.

Bare se denne film. Så behøver man ikke se flere film.

Jeg blev sygemeldt sidste efterår og fyret her i foråret. Begge ting var og er helt i orden med mig. Det der undrer mig, er at jeg er blevet gemt væk af arbejdspladsen. På vores åbne intranet, hvor der er nyt om navne, bliver min opsigelse ikke nævnt med et ord. Mine blogindlæg er blevet slettet, på trods af, at flere af dem var relevante stadigvæk. Vi gemmer det grimme væk og lader som om intet er sket. Det gør vi i en tid, hvor alt skal dokumenteres i vanvittig grad. Jeg lever med, at min opsigelse ikke blev offentlig, og at min chefs nyudnævnelse blev. Men jeg undrer mig over, at vi gemmer tingene. Det er da mere interessant at finde ud af, hvorfor folk bliver sygemeldt og må stoppe end at vi udnævner chefer og konsulenter i et væk. 

Det er faktisk sådan, at jeg ikke længere er i job. Jeg er heller ikke på understøttelse. Jeg er det man kan kalde en fri agent. Fri på markedet, hvad angår job. Jeg er dagligdagens Anders Kure eller Christian Poulsen. Jeg kan hentes på en fri transfer, hvis det skal være.

At så hovedet ikke kunne klare den manglende søvn i weekenden og eksploderede i vildt hysteri i går og forgårs er en anden sag.

Det skal nok gå det hele. Og nu sidder jeg på et kontor, som jeg har lejet. Helt alene og med kaffe og en madpakke i køleskabet. Udenfor skinner solen. Jeg går hjem, når det passer mig.